Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > August 2012 > HK: Ingen må falde ud over kanten



HK: Ingen må falde ud over kanten

Tusindvis står til at falde ud af dagpengesystemet ved årsskiftet – mange helt uden mulighed for forsørgelse. Det må ikke ske – og det er mit klare forventning, at regeringen tager hånd om det, siger Mette Kindberg, næstformand for HK.

Det er ikke et velfærdssamfund værdigt, at man lader tusindvis af personer falde gennem det sociale sikkerhedsnets masker.

- Vores klare forventning til de forhandlingerne Mette Frederiksen sætter i gang fredag er, at når de er overstået, må ingen komme til at stå uden forsørgelse, bare fordi de er arbejdsløse. Ingen må falde ud over kanten, siger Mette Kindberg.

- Og vi forventer også, at det skal blive nemmere at genoptjene retten til dagpenge. Den gamle regering halverede dagpengeperioden og fordoblede den tid, der skal til på arbejdsmarkedet, før man har optjent ret til dagpenge igen. Det hænger ikke sammen, siger hun.

Mette Kindberg understreger dog, at HK også har konstruktive forslag til ministeren og forhandlerne om, hvordan vi kan sikre os, at de ledige slet ikke når kanten, før de får arbejde.

HK har tidligere foreslået, at der allerede sættes ind den dag, man er så uheldige at blive fyret, så risikoen for at havne i arbejdsløshedskøen formindskes.

HK foreslår også, at man forbedrer muligheden for jobrotation, så ansatte kan få efteruddannelse, mens deres jobfunktion varetages af en ledig.

- Men jobrotation skal tælle med som genoptjening til dagpengeret, siger Mette Kindberg.

- Det giver ingen mening, at ledige udfører et helt normalt fuldtidsjob men ikke får det godskrevet nogen steder, siger hun.

HK foreslår også, at ledige skal have bedre mulighed for at uddanne sig i ledighedsperioden, og at uddannelse skal sætte ledighedsperioden i bero – så uddannelse på den måde ikke tæller med som ledighed. Samtidig understreger Mette Kindberg, at der skal være tale om selvvalgt uddannelse.

- Hvis vi med HK’s forslag sørger for, at de mange stærke ledige kommer hurtigt i arbejde, i stedet for at udsætte dem for ørkesløs aktivering og meningsløse kurser, så har systemet overskud til at tage hånd om de langtidsledige, der har brug for en særlig indsats, siger hun.

Kommentér artiklen

Jeg ved ikke hvad der er den rigtige længde på en dagpengeperiode men naturligvis skal der være en grænse. Det er dog absurd at folk som får dagpenge - og dermed har bevist at de har haft arbejde -...

* Langtidsledige behøver håndholdt jobsøgning - men det er jo netop det jobcentre og især de forgyldte private aktører målrettet (ifølge aktørerne selv) præcis har gjort længe. En brøkdel af de end...

Alle de mystiske jobs i løntilskud og praktik skal fagforeningerne sige nej til. Folk der har været på arbejdsmarkedet i 20-30-40 år går ind og udfylder en stilling. Man har fyret jeg ved ikke hvor...

Det første år skal de ledige have den nuværende sats og derefter skal den falde med 10% pr. år. På den måde er der ingen som falder ud over kanten og de ledige har stadig en interesse i at være akt...

Kære Thomas og Britta. Tak for jeres indlæg – jeg vil forsøge at svare. For det første er det ikke rigtigt, at vi ikke forsøger at sætte fokus på svindel med løntilskud – det gør vi med jævne mel...

Har nu arbejdet 49 år i Danmark er dansk men bor 22 år tilbage i Helsingborg, jeg har fået at vide at jeg bliver smidt direkte ud af det danske dagpengesystem og over i det svenske hvor dagpengesat...

Kære Henrik Du har ret. Når du er arbejdsløs skal du modtage dagpenge fra dit bopælsland. Du er medlem af en a-kasse, der hvor du har arbejde, men du får dagpenge i det land, hvor du bor. Her følg...

Desværre ser det ud til, at Danmark skal have de strengeste regler mht dagpenge i hel Norden. Til gavn fo dem som ryger ud? Næh Til gavn for samfundet? Næh. Økonomisk godt? Absolut nej. Hvad vi...

Oprettet: 16.08.12, kl. 13.29

Redigeret: 21.08.12, kl. 10.38 af Ole Sønderby Petersen

Følg historien på på Facebook

Tag ansvaret for de ledige
Åbent brev fra HK formænd til beskæftigelsesministeren


Ophavsret

Udgivet <16.08.12> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.