Elevlov deler vandene på Christiansborg

Oppositionspartierne Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne er langt fra tilfredse med undervisningsmiljøloven, og de er nu parate til at ændre den.

Det sker efter, at Nyhedsmagasinet HK har afsløret, at Undervisningsmiljøloven ikke fungerer, og at mange skoler ikke overholder loven.
- Vi vil nu tage sagen op med ministeren efter jul. Vi vil kræve svar på, hvorfor der ikke er sket en pind på området, siger Carsten Hansen, der er gruppeformand og medlem af Uddannelsesudvalget hos Socialdemokraterne.

HK Ungdom og flere elevorganisationer vil have loven ændret, så der kommer konkrete krav til elevernes undervisningsmiljø, muligheder for sanktioner og opsyn med skolerne. Men det har undervisningsminister Bertel Haarder afvist.
- Loven fungerer aldeles udmærket, siger han.

Dansk Folkeparti åben for ændringer
Heller ikke regeringens støtteparti Dansk Folkeparti er afvisende overfor en lovændring:
- Vi kan godt konstatere, at loven ikke virker. I finansloven har vi nu sikret handelsskolerne cirka 120 millioner mere om året, så vi mener, de nu har penge til at sikre eleverne et ordentligt undervisningsmiljø. Hvis skolerne prioriterer pengene forkert, vil jeg ikke afvise, at vi skal lave strammere regler, siger Martin Henriksen, uddannelsesordfører hos Dansk Folkeparti.

Hverken De Konservative eller De Radikale er ønsker at ændre loven.

Arbejdsmiljøloven kommer eleverne til gode – eller gør den?
Undervisningsmiljøloven består af ni paragraffer, mens arbejdsmiljøloven runder 90 paragraffer. Bertel Haarder mener ikke, man bør udbygge undervisningsmiljøloven.
- Man skal tænke på, at arbejdsmiljøloven også gælder for lærerne, så det er ikke sådan, at den lov ikke gælder på skolerne. Lærerne indånder den samme luft som eleverne, og de færdes i de samme lokaler, siger han.

Men den forklaring køber flere af oppositionspartierne ikke.
- Det er jeg slet ikke enig i. At læreren har et godt psykisk arbejdsmiljø betyder ikke, at eleverne også har det, og lærerne har ofte deres egne arealer - fx toiletter - så der betyder arbejdsmiljøloven heller ikke noget for eleverne, siger Pernille Vigsø Bagge, SF’s uddannelsesordfører. Hun mener, at man skal indføre principperne fra arbejdsmiljøloven i elevernes lov, så der er nogle konkrete krav.

Flere partier ønsker sanktioner og opsyn
Bertel Haarder ønsker heller ikke, at der skal være opsyn med skolerne og eller sanktioner, hvis de ikke overholder loven.
- Jeg ved ikke, hvorfor vi skal have politi og central kontrol på det område. Vi behøver ikke kontrollere skolerne, vi skal give dem noget ansvar, siger han.

Flere andre partier vil derimod gerne indføre sanktioner og tilsyn.
- Det er direkte vrøvl at kalde det politi. Det er jo nogle rimelige krav at stille, når vi lever i et velfærdssamfund. Børn og unge burde have nogle reelle rettigheder på lige linje med voksne, mener Johanne Schmidt Nielsen, uddannelsesordfører hos Enhedslisten.

Også SF og Socialdemokraterne stiller sig positive.
- Det er et stort problem, at der intet opsyn og ingen sanktionsmuligheder er. Det er ikke tilfredsstillende, at der ikke sker noget efter syv år, konkluderer Carsten Hansen fra Socialdemokraterne.

Af Pernille Urth