Multimedieskat skader miljøet
Indførslen af multimedieskat får en alvorlig miljømæssig slagside og spænder ben for udviklingen af grøn it.
Mange medarbejdere vil sandsynligvis tilbagelevere deres mobiltelefon og pc for at undgå multimedieskatten, skriver SAM-DATA.
En udvikling der har alvorlige miljømæssige konsekvenser, da trafikken stiger når medarbejdere, der står til rådighed er nødt til at tage på arbejde frem for at starte hjemmearbejdspladsen op. Det betyder samtidig at produktiviteten og effektiviteten falder væsentligt i virksomheder og hos det offentlige på grund af den ekstra transporttid.
På den måde vil den ny særskat ramme netop de virksomheder og ansatte, der ved hjælp af moderne kommunikationsteknologi hver dag reducerer den daglige trafik, vores olieforbrug og det skadelige CO2-udslip.
- Politikerne er nødt til at være meget mere omhyggelige, når de opfinder nye skatter og afgifter. Det forventede udbytte skal altid vurderes i forhold til de uheldige bivirkninger og netop mobiltelefoner og computere er for mange en forudsætning for at kunne fungere på et moderne arbejdsmarked, siger Kim Simonsen, formand for HK.
HK har derfor også taget afstand fra multimedieskatten, fordi den forhindre udviklingen af Grøn it, som vejen til et grønnere samfund i vækst. HK har netop fremlagt en visionær plan, hvor Grøn it har potentialet til at fremtidssikre Danmark og skabe fundamentet for fremtidens arbejdspladser.
Oprettet: 08.12.09, kl. 13.48
Redigeret: 09.12.09, kl. 09.25 af Ole Sønderby Petersen
Læs HK's politik for Grøn it
Ophavsret
Udgivet <08.12.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
