Sausan El Gourfti er efterkommer. Hun er uddannet laborant, men kan ikke finde job.

Unge efterkommere, der er født og opvokset i Danmark, er ikke bedre integreret på arbejdsmarkedet end deres forældre, viser en ny HK-undersøgelse af ledigheden blandt landets a-kassemedlemmer i perioden 2001-2009.

Både indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har en markant højere ledighed end etnisk danskere. I 2009 lå ledigheden for kvinder på henholdsvis 8 procent for efterkommere og 7,7 procent for indvandrere med ikke-vestlig baggrund, mens den lå på 3 procent for danskerne. For mændene lå alle tallene generelt højere, men med samme tendens.
- Det er højest overraskende at unge nydanskere, der har haft en opvækst her i Danmark, ikke klarer sig bedre end deres forældre og stadig halter efter danskerne på arbejdsmarkedet. Særligt, når vi kan se, at især pigerne med anden etnisk baggrund klarer sig godt i uddannelsessystemet, siger HK’s formand Kim Simonsen til Nyhedsmagasinet HK.

Sæt fokus på diskrimination
Efterkommere burde være mere attraktive på arbejdsmarkedet end indvandrere, da de har bedre sprogkundskaber og en dansk uddannelse, men undersøgelsen peger på, at ledigheden bestemmes af den ikke-vestlige oprindelse, mens en opvækst i Danmark, uddannelse og sprog har mindre betydning.

Det bakkes op af en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), der fastslår, at blandt personer med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse har etniske minoriteter et lavere beskæftigelsesniveau end etniske danskere. De forklarer det med, at nydanskeres personlige netværk er mindre velegnede til at skaffe dem arbejde, og dels at minoriteter udsættes for diskrimination ved jobsøgning.

Det to forklaringer indgår også i HK’s analyse af problemstillingen, og en tidligere HK-undersøgelse viser, at hver anden nydansker har følt sig udsat for fordomsfuld behandling på arbejdsmarkedet. Det får Kim Simonsen til at efterlyse mere opmærksomhed om diskrimination.
- Der skal simpelthen noget fokus på den problemstilling, at mange nydanskere møder en mur på det danske arbejdsmarked, selvom de har ligeså gode kvalifikationer som etniske danskere. Og så vil jeg nok en gang opfordre nydanskere til at kontakte deres tillidsmand eller fagforening, hvis de føler sig udsat for forskelsbehandling.

Bedre sprogstøtte i uddannelsessystemet
Det fremgår også af SFI’s rapport, at nydanskerne efter grundskolen i næsten samme omfang som danske unge går i gang med en ungdomsuddannelse, men færre færdiggør uddannelsen. Og blandt de unge, der får en gymnasieuddannelse fortsætter nydanskerne i større omfang end danske unge i videregående uddannelse, men også her har de sværere ved at gennemføre.

HK opfordrer derfor til, at man bliver bedre til at støtte de tosprogede elever i uddannelsessystemet.
- Vi skal blive bedre til, at unge indvandrere og efterkommere sikres god uddannelse i det danske sprog. Det kan man gøre via mentorordninger og sproglig støtteundervisning, lektiecafeer og modermålsstøttet undervisning. Det er vigtigt, at vi hjælper de unge til at få de bedst mulige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet, siger Kim Simonsen.

Af Pernille Urth