Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > December 2011 > Kvinder er hurtigst i job



Kvinder er hurtigst i job

Har du taget en af HK’s erhvervsuddannelser og er du kvinde, så er dine jobmuligheder rigtig gode sammenlignet med andre uddannelser.

På trods af krisen og stor ledighed er der stadig en fornuftig efterspørgsel efter personer, der har gennemført en erhvervsuddannelse inden for HK-områderne handel og kontor. Mens byggeri og anlæg samt jern og metal har en væsentligt lavere beskæftigelse efter endt uddannelse.

Særligt kvinderne kommer hurtigt i arbejde. Blandt dem, der afsluttede en erhvervsuddannelse i perioden 1. oktober 2008 til november 2009, havde kvinder en beskæftigelse på 79 procent, mens mænd lå på kun 72 procent skriver Danmarks Statistik i en ny undersøgelse.

Konsekvensen er, at der er en overarbejdsløshed blandt mænd på hele 13 procent, mens kvinder ligger på 7 procent efter afsluttet uddannelse. Generelt er alle uddannelser ramt af krisen, og der er flere ledige. Andelen af arbejdsløse var i 2009 på 10 procent, hvor ledigheden i de foregående år kun var tre til seks procent.

Erhvervsuddannelserne er på flere områder et godt og sikkert valg. Ser man på hvem, der vælger en helt ny uddannelse, så har hele 12 procent af personer med en pædagogisk uddannelse valgt at påbegynde en ny uddannelse, mens kun to procent med en erhvervsuddannelse var i gang med en ny uddannelse et år efter den første uddannelse.
Ole Sønderby

Kommentér artiklen

Oprettet: 08.12.11, kl. 14.39

Redigeret: 08.12.11, kl. 14.39 af Ole Sønderby Petersen


Ophavsret

Udgivet <08.12.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.