Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > Februar 2008 > Klik på jobnet bliver


Kontakt HK

Ring til HK
Telefon 7011 4545
Mandag-torsdag kl. 8-17
Fredag kl. 8-16

Fax: 3330 4099
Send E-mail

Øvrige kontaktoplysninger


HKs A-kasse
Telefon: 7010 6789

Fax: 3330 4549
Kontakt a-kassen


Klik på jobnet bliver

Trods meget kritik bevarer Claus Hjort Frederiksen det ene klik om ugen på jobnet.

Det offentliges jobportal har haft en omtumlet tid siden det for halvanden måned siden blev bestemt, at de arbejdssøgende skal dokumentere, at de leder efter jobs, ved at klikke på hjemmesiden en gang om ugen.
Thomas Adeslskov, som er arbejdsmarkedsordfører hos Socialdemokratiet, havde onsdag kaldt besæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i samråd om jobnet og de problemer, der har været med det.
Jobsiden har nemlig flere gange været ramt af tekniske problemer, som truede med at gå ud over de jobsøgendes muligheder for at få udbetalt dagpenge.

På samrådet fastholdt Claus Hjort Frederiksen, at det er en god motivation for de jobsøgende at dokumentere, de søger job, med det ugentlige klik.
Han slækkede til gengæld på det meget kritiserede krav om, at alle jobsøgende ud over det ene klik om ugen, også skal sende fire jobansøgninger om ugen.
”Det kommer an på en konkret vurdering af arbejdsudbuddet, om en ledig skal forpligtes til at søge fire job om ugen for at få dagpenge eller kontanthjælp. Derfor kan der være tilfælde, hvor den ledige ikke behøver at søge slet så mange job for at dokumenterer sin beredvillighed til at tage et job,” fortæller Claus Hjort Frederiksen til NET-Redaktionen.

Kravet om at alle ansøgere skulle sende fire ansøgninger om ugen ville ifølge Torben D. Jensen, som er sekretariatschef for a-kassernes samvirker, have skabt omkring 14. millioner ansøgninger.

Af Niels Fessel Juul

Kommentér artiklen

Oprettet: 28.02.08, kl. 14.32

Redigeret: 29.02.08, kl. 10.26 af Niels Fessel Juul


Ophavsret

Udgivet <28.02.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.