Læs bladet her

Stand-up’eren Omar Marzouk fortæller om sin hemmelige passion for elektronik og tiden på handelsskolen. To unge får lavet en make-over i Magasin, så de er klar til at gøre et godt indtryk til praktiksamtalen. Og nerverne bliver tøjlet før den vigtige samtale med drømmepraktikstedet. Hvordan det går til, svarer en psykolog på i et væld af farverige overskrifter, livlige billeder og sprælske illustrationer.

Sådan lyder nogle af de historier, som HK’s nyeste påfund til de unge, HK/UNG, har at byde på i det første nummer.

Ikke endnu et typisk ungdomsblad
HK/UNG er et tillæg, som for første gang er at finde i HK/Privatbladets midtersider fra slutningen af februar. De omkring 27.000 handelsskoleelever, der er gratis medlemmer af HK, har indtil nu måtte tage til takke med det almindelige medlemsblad fra HK/Privat, som er HK-forbundets største sektor. Men nu skal der ske noget nyt.

HK/UNG forsøger ikke at være endnu et ungdomsblad, der skriver om unges livsstil. Det er derimod et fagligt blad, som interesserer sig for at skrive om dér, hvor de unges livsstil og det faglige krydser hinanden. Bladets udgangspunkt er, hvor handelsskoleleverne befinder sig. Det vil sige som uddannelsessøgende inden for HK’s område og som fritidsjobbere på HK’s arbejdspladser.

En hjælp i skole- og arbejdsliv
Baggrunden for det nye ungetillæg er et ønske om at styrke HK’s kontakt med de unge og gennem artiklerne give dem råd, vejledning og oplysninger, som kan hjælpe dem – både i deres private liv og i særdeleshed i skole- og arbejdslivet.

For eksempel kigger det første nummer af HK/UNG også på de unges rettigheder i fritidsjobbet. Der er nemlig alt for mange unge fritidsjobbere, for hvem underbetaling og overbelastning af kroppen er hverdag. Det er derfor vigtigt, de unge kender deres rettigheder – og blandt andet dér iler HK/UNG dem til hjælp.

Men bladet interesserer sig også for de unges ambitioner, dagligdag, økonomi, boligforhold, samt det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på skolen og fritidsjobbet. For trends og tendenser, aktioner, besværligheder – og hvad der ellers er vigtigt for den kommende generation på arbejdsmarkedet.

Af Mirjam Røgeskov