Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > Februar 2009 > A-kassen: 2200 ledighedserklæringer i januar



A-kassen: 2200 ledighedserklæringer i januar

I januar har HK's a-kasse modtaget knap 2200 ledighedserklæringer. Det er en stigning på næsten 50 procent fra december, men man skal ikke lade sig skræmme af tallene, siger a-kassen.

I januar 2009 har HK/Danmarks a-kasse modtaget 2195 ledighedserklæringer. I december måned 2008 modtog de 1475 erklæringer. Det er næsten en fordobling. Selvom tallene skal tages alvorligt, er der ingen grund til at lade sig skræmme, siger Dennis Rasmussen, kontorchef i a-kassen.

- Vi ser normalt en ret stor stigning fra december til januar, selvom tallene i år generelt ligger lidt højere end sidste år. Vi plejer at se en nedgang igen i februar, og det vil vi også forvente i år, selvom antallet måske vil placere sig lidt højere, siger han og understreger:
- Det er klart, at hvis det fortsætter i samme tempo, og tallene placerer sig højt, så skal vi se på, hvad vi så skal gøre, men lige nu ryster vi ikke på hånden.

Til sammenligning var antallet af ledighedserklæringer i januar sidste år 1977. Antallet af ledighedserklærionger er altså steget med 11 procent i forhold til januar sidste år.

Det er ikke overraskende de private sektorer, der er hårdest ramt. Inden for HK/Privat og HK/Handel var der i januar henholdsvis 808 og 520 ledighedserklæringer. Indenfor HK/Stat og HK/Kommunal var tallene væsentligt lavere. Da tallene er udtrukket to uger for den endelige fordeling, er der 600 ledighedserklæringer, man endnu ikke kan placere.
- De sidste 600 erklæringer vil fordele sig nogenlunde som tallene, der er opgjort. Jeg mener, det er en repræsentativ fordeling, selvom jeg selvfølgelig ikke kan garantere noget, siger Dennis Rasmussen.

Af Pernille Urth

Gå videre til...

Antal ledighedserklæringer

Sektor

December 2008

Januar 2009

Privat

799

808

Handel

471

520

Stat

76

121

Kommunal

129

143

Ikke fordelt

0

603

I alt

1475

2195

Kilde: HK/Danmarks a-kasse

Oprettet: 04.02.09, kl. 11.45

Redigeret: 04.02.09, kl. 12.32 af Niels Møller Madsen


Ophavsret

Udgivet <04.02.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.