Ledige risikerer discountløsninger
Ledige vil fremover blive sendt ud i meningsløs aktivering, og der vil ikke være penge til opkvalificering. Det kan blive konsekvensen af et nyt lovforslag, mener HK.
Fokus på hurtig aktivering i stedet for aktiv jobsøgning. Et lavt loft for hvor mange penge kommunerne må bruge på aktivering. Og en meget usikker økonomi for kommunerne. Det bliver nogle af konsekvenserne af det lovforslag om beskæftigelsesindsatsen, som Beskæftigelsesministeriet netop har udsendt, mener HK.
- Dette kan få meget negative konsekvenser for de ledige. De risikerer kun at blive tilbudt discountløsninger, siger næstformand i HK, Mette Kindberg.
Lovforslaget fastlægger, hvordan økonomien for jobcentrene fremover skal være sat sammen. Det er en opfølgning på den aftale regeringen, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti blev enige om i forbindelse med finansloven for 2009 – nemlig at alle landets 91 jobcentre skal være kommunale fra august i år.
Fare for aktiveringsfabrikker
Forslaget fastlægger, at kommunerne får en stor del af udgifter til dagpenge og aktivering refunderet af staten. Til gengæld lægges der et loft over udgifter til aktivering, så kommunerne kun må bruge 18.500 kroner per ledig per år.
- Vi er utrolig optagede af, at der kommer et relevant indhold i aktiveringen, og at der er fokus på uddannelse og opkvalificering, men når man lægger så lavt et loft for aktiveringen, så vil det i mange tilfælde være umuligt at give en meningsfuld aktivering, siger Mette Kindberg.
Hun er også bange for, at det vil få meget negative konsekvenser, at der i lovforslaget lægges op til, at kommunerne får 75 procent af deres udgifter til ledige refunderet, hvis de ledige er i aktivering, men kun 50 procent, hvis de ledige ikke er i aktivering.
- Det betyder fare for, at vi kommer til at se en masse kommunale aktiveringsfabrikker, hvor man for enhver pris vil sende de ledige ud i aktivering og ikke går så meget op i indholdet af det. Og fokus kommer også væk fra den aktive jobsøgning på den måde, siger hun.
Kommunerne bliver også ramt
Mette Kindberg mener samtidig, at det ikke kun er de ledige, men også kommunerne, der vil blive ramt af lovforslaget. Hun synes, det er positivt, at det lægger op til, at kommunerne skal have refunderet en stor del af udgifter til dagpenge og aktivering. Faktisk så HK helst, at kommuneøkonomien blev holdt neutral i forhold til udgifter til dagpenge, som kommunerne alligevel ikke har en chance for at påvirke.
- Men kommunerne køber katten i sækken med dette lovforslag. I stedet for at kompensere den enkelte kommune, vil man kompensere den enkelte landsdel ud fra landsdelens særlige ledighedsudvikling. Men man har endnu ikke bestemt, hvordan landsdelene skal være sammensat, så kommunerne har ingen mulighed for at kunne beregne, hvordan deres økonomi kommer til at se ud, hvis lovforslaget vedtages, siger Mette Kindberg.
Oprettet: 18.02.09, kl. 10.06
Redigeret: 18.02.09, kl. 10.18 af Kirsten Marie Juel Jensen
Om lovforslaget om jobcentres økonomi:
I november sidste år vedtog regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, at kommunerne skal overtage landets 91 jobcentre fra august i år.
Nu er Beskæftigelsesministeriet så kommet med et udkast til lovforslag, hvor det fastslås, hvordan finansieringen af de kommunale jobcentre skal være
Lovforslaget lægger op til:
- Der indføres en ny "særlig tilskudsordning vedrørende beskæftigelsesområdet", så staten finansierer en stor del af kommunernes udgifter til dagpenge og aktivering
- Der lægges loft over udgifter til aktivering, så kommunerne kun må bruge 18.500 kroner per ledig per år.
- Det betyder, at kommunerne får 100% statsrefusion for aktivering af de ledige i de 4 første uger (i 2013)- Derefter starter den kommunale finansiering
- Kommunerne får et grundtilskud direkte. Det svarer til kommunens samlede tilskud to år før tilskudsåret
- Derudover får kommunen også nogle merudgifter dækket. Det ydes ud fra et skøn til dækning af forventede merudgifter. Beløbet reguleres i løbet af året afhængig af udviklingen
- Derefter laves der en efterregulering. Det opgøres efter landsdelens udvikling - som derefter fordeler til kommunerne. Det dækker de udgifter som ikke blev medtaget ved udbetaling af merudgifter.
- Der kan ydes et særligt tilskud ved høj ledighed direkte til kommunen. Det ydes hvor ledigheden overstiger landsdelens ledighed med mere end 5 procentpoint.
Læs andre artikler om jobcentre:
Vi skal holde øje med jobcentrene
Jobcentre skal omstilles til krisen
Ophavsret
Udgivet <18.02.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
