Flere medarbejdere vil blive valgt fra på arbejdsmarkedet, hvis de ikke taler fejlfrit dansk. Det kan ifølge HK blive konsekvensen af en ny dom fra Højesteret.

Højesteret gav nemlig en virksomhed ret i, at det var helt i orden at fyre en hollandsk mand, fordi han efter virksomhedens opfattelse talte et gebrokkent dansk. Manden havde arbejdet i virksomheden som sælger til danske kunder i mange år uden problemer.

- Det kan ikke være rimeligt, at en arbejdsgiver pludselig kan beslutte sig for, at en medarbejder pludselig ikke taler godt nok dansk til jobbet. Og vi frygter at denne dom kan betyde, at vores medlemmer med en anden etnisk eller national oprindelse vælges fra på arbejdsmarkedet, siger Mette Kindberg, næstformand i HK, der har ført sagen for den hollandske mand.

I den konkrete sag har Højesteret afgjort, at det ikke er diskrimination og forskelsbehandling, når virksomheder stiller sproglige krav til visse jobfunktioner. HK synes, det er en stram fortolkning af reglerne.

- Dommen åbner for en diskussion om, hvad der er "godt nok dansk". EU-direktivet siger, at det er indirekte forskelsbehandling, når man stiller nogle krav, som vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse dårligere end andre - med mindre kravene har et legitimt formål, og midlerne til det er nødvendige. Nu må vi nøje følge den retspraksis, som EF-domstolen udvikler på området, siger Jeanette Hahnemann, juridisk konsulent i HK.

I modsætning til HK er arbejdsgiverne godt tilfredse med den nye dom fra Højesteret.

- Det er godt med en dom, der viser, at vi som arbejdsgivere rent faktisk har et skøn over, hvilke kriterier vi skal vælge, når vi enten ansætter eller afskediger medarbejdere, siger Charlotte Vester, underdirektør i brancheforeningen Dansk Erhverv til Jyllands-Posten.

Af Kirsten Marie Juel Jensen