HK-ledighed højeste i to år
Flere end 10.000 ledige HK’ere i januar måned. Ledigheden blandt HK’s medlemmer steg med hele 0,6 procentpoint fra december til januar og er nu den højeste i to år.
Krisen fortsætter med at udfordre jobsikkerheden. Hele 10.424 HK’ere var fuldtidsledige i januar 2010.
I procent var ledigheden 4,6, og det er en stigning fra december til januar på 0,6 procentpoint.
Dermed sætter ledigheden blandt HK’s medlemmer en kedelig rekord: Den har ikke været så høj siden januar 2007.
Det viser tal fra HK’s afdeling for Arbejdsliv & Analyse.
Regner man HK’ere i aktivering med, ryger antallet af HK’ere som er berørte af ledighed op på hele 15.000.
Ledigheden er med 7,9 procent fortsat størst blandt HK’s 18-24 årige medlemmer.
Fyn er værst ramt af ledighed. Og så er det stadig inden for de private sektorer, der er størst ledighed (5,6 procent), mens ledigheden på det kommunale område er meget lav (1,7 procent).
Oprettet: 18.02.10, kl. 13.42
Redigeret: 18.02.10, kl. 14.04 af Niels Møller Madsen
Ophavsret
Udgivet <18.02.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.

Kommentér artiklen
Læs retningslinier for debat