Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > Februar 2010 > HK/Privat siger nej til Industri- forliget: Ikke ét ord om 50 %-reglen


Kontakt HK

Ring til HK
Telefon 7011 4545
Mandag-torsdag kl. 8-17
Fredag kl. 8-16

Fax: 3330 4099
Send E-mail

Øvrige kontaktoplysninger


HKs A-kasse
Telefon: 7010 6789

Fax: 3330 4549
Kontakt a-kassen


HK/Privat siger nej til Industri- forliget: Ikke ét ord om 50 %-reglen

- HK/Privat kan ikke acceptere industriforliget, og jeg anbefaler vores sektorbestyrelse, at vi siger nej til forliget, oplyser HK/Privats formand, Karin Retvig.

- Der er i forliget intet gjort ved 50 %-reglens afskaffelse. Vi har meget længe gjort opmærksom på, at det er helt uacceptabelt, at 100.000 i HK-job holdes ude for de kollektive overenskomster. Derfor er forliget ubrugeligt for os, men vi vil nu kæmpe for at få 50 procents reglens afskaffelse ind i de øvrige overenskomst-forhandlinger og til sidst i det samlede mæglingsforslag, siger Karin Retvig.

50 %-reglen, der stammer fra 1948, siger, at mindst halvdelen af medarbejderne på en virksomhed skal være medlem af HK for at få overenskomst. Den gælder kun for HK’ere, mens alle andre automatisk har overenskomst, når virksomheden er medlem af en arbejdsgiverforening.

- Forliget er i forvejen stramt, men nu vil Dansk Industri i fuldt alvor også fratage op mod 100.000 de meget små forbedringer, som ligger i forliget. Dansk Industri havde en stor chance for netop i dårlige tider uden større økonomiske forbedringer at være med til at afskaffe 50 %-reglen. Det har man ikke villet. Jeg stiller alvorlige spørgsmålstegn ved Dansk Industris reelle opbakning til den danske model, siger Karin Retvig.

Karin Retvig oplyser, at HK/Privat stiller krav om 50 %-reglens afskaffelse på de øvrige overenskomster, der er til forhandling.

- Vi håber at komme igennem andre steder, siger Karin Retvig.

Læs mere om OK 2009

Kommentér artiklen

Efter igen at have læst denne artikel, kan jeg ikke fatte, at jeg i CO-Industri skal læse, at man anbefaler et JA til den nye overenskomst.

Oprettet: 22.02.10, kl. 15.23

Redigeret: 23.02.10, kl. 10.59 af Niels Møller Madsen


Ophavsret

Udgivet <22.02.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.