Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > Februar 2010 > Regeringen glemmer erhvervsuddannelserne



Regeringen glemmer erhvervsuddannelserne

For få tager en uddannelse i Danmark og antallet af unge, der tager sig en erhvervsuddannelse falder, men det gør regningens arbejdsprogram intet ved siger Kim Simonsen, formand for HK.

- Regeringens overordnede mål er de rigtige, men regeringens arbejdsprogram indeholder ikke de rigtige midler. Der er intet visionært udsyn og alt for få ambitioner, siger Kim Simonsen.

Et grundlæggende mål er at sikre udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, så Danmark har noget at leve af. Men der er behov for langt mere end blot et 360 graders eftersyn af folkeskolen. Her finder HK, at vi bør se på udformning af det samlede danske uddannelsessystem.

- Skal vi skabe mere uddannet arbejdskraft, så afskaf de unødvendige adgangskrav og den uretfærdige brugerbetaling til voksenuddannelser. Gør noget alvorligt ved undervisnings- og arbejdsmiljøet på erhvervsskolerne, opfordrer Kim Simonsen.

HK har for nylig på et møde med Finansminister Claus Hjort foreslået, at der nedsættes en uddannelseskommission, der skal:

  • Oprette en stribe nye målrettede uddannelser med udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov.
  • Udnytte HK’s plan for "verdens bedste erhvervsuddannelser", der kan forbedre og optimere forholdene på landets handelsskoler.
  • Skabe praktikcentre, der ikke er konjunkturafhængige.
  • Afskaffe brugerbetaling og andre unødvendige adgangskrav.

- Erhvervsuddannelserne skaber langt flere mønsterbrydere end de ordinære uddannelser. Hvis vi afskaffer brugerbetalingen, vil flere tage en voksenuddannelse, siger Kim Simonsen.

Af Ole Sønderby Petersen

Kommentér artiklen

Oprettet: 24.02.10, kl. 13.55

Redigeret: 14.01.11, kl. 13.47 af Ole Sønderby Petersen

Læs også

Regeringens arbejdsprogram:

Viden>vækst>velstand>velfærd


Ophavsret

Udgivet <24.02.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.