Hvor er vi mange, der er i samme båd!

Hej. Jobcentre er kun til for systemets skyld, de skal overholde love og paragraffer - det påhviler ikke dem at sørge for, at borgeren behandles ligeværdigt og respektfuldt. Sådan skulle man da tro det, når man selv er igennem samme sagsbehandling. Jeg har også stødt mod muren, er også overladt til at sejle min egen sø. Efterhånden må der være mange i båden på søen.... Den kæntrer vel på et tidspunkt, hvad gør Danmark så? Hvor syge skal vi blive af at være udstødt og lagt i kategorien for "ubrugelig skrot", før nogen politikere og embedsmænd lukker øjnene op for, hvor slet det egentlig står til i sygedagpengesystemet? Jeg var "kun" fysisk syg, da jeg gik ind i sygedagpengesystemet - heldigvis - og det var lige som alle andre kun af nød, jeg havnede i systemet, ellers havde jeg godt nok klaret mig selv i mit elskede job! Men jeg er godt på vej ind i depression, mismod - hvornår og hvor længe kan min ellers standhaftige, kærlige, trøstende, støttende skønne ægtemand klare "ærterne" og samle op? Ender vi i skilsmisse for overhovedet at kunne få hjælp? Jeg vil rigtig gerne være en del af arbejdsmarkedet. Det er en del af min identitet, en del af min moral, - ja mit liv i dagtimerne, men jeg kan desværre ikke klare fuld tid grundet det dårlige helbred, jeg er rendt ind i. Jeg vil så gerne have et job på nedsat tid, men ved ikke, hvor mange timer og hvad jeg reelt kan klare. Nu har jeg så været i arbejdsprøvning/virksomhedspraktik i 3 måndeder med henblik på afklaring af erhvervs- og arbejdsevne. Der ligger en mega-lang evaluering, men ingen konklussion. Jeg er kaldt til samtale på Jobcentret for at få gennemgået min sag og de forlængelser, der har været sket i mine sygedagpenge - og "hvorvidt der er fortsat ses at være forlængelsesmuligheder".... Lugter det ikke af: Dine sygedagpenge lukkes!? Jeg står ovenikøbet med en konkret arbejdsplads, som gerne vil tage mig i virksomhedspraktik - og har et konkret job efterfølgende, som evt. kunne udbydes som fleksjob. Problemet er bare, at jeg ikke aner, hvordan jeg når dertil. Når jeg spørger Jobcentret om, hvordan - får jeg ingen svar. Vi er mange i samme båd, bare den dog ikke kæntrer? Venligste hilsner fra Lene Tilsted, Svendborg