Video: Sådan løsner du skuldrene
Nyhedsmagasinet HK giver dig gennem de næste uger nogle tips til øvelser, du kan lave ved skrivebordet på din arbejdsplads, så du selv kan forebygge smerter i nakke, skuldre og ryg. Du bliver ført igennem øvelserne i videoklip, og så kan du læse om, hvad hver enkelt øvelse gør godt for. Vi begynder med en øvelse, der er særligt god for at løsne skuldrene.
Ergoterapeut og arbejdsmiljøkonsulent Line Harkamp fra rådgivningsvirksomheden Alectia forklarer her nærmere om øvelsen:
Tekst til øvelse 1:
- Træk begge skuldre op til ørerne og hold stillingen i ca. 5 sekunder
- Træk skuldrene tilbage så skulderbladede samles og hold stillingen i ca. 5 sekunder
- Træk skulderbladene ned mod gulvet (husk at skuldrene stadig er trukket bagud) og hold stillingen i ca. 5 sekunder.
Jo mere du spænder i musklerne, når øvelsen udføres, jo større effekt.
Hvorfor gør den godt?
Hvis du arbejder meget foran skærmen, kan der være risiko for, at du sidder lidt ”krumrygget”, når du bruger tastatur og mus. Der vil desuden være en lille konstant spænding i musklerne i nakken og i skuldrene. Når øvelsen udføres, opnår du efterfølgende en bedre afslapning og øget blodgennemstrømning til musklerne. Øvelsen modvirker desuden den lidt ”ludende kropsholding”, mange har tendens til.
Oprettet: 17.02.10, kl. 14.42
Redigeret: 09.03.10, kl. 09.40 af Kirsten Marie Juel Jensen
Her kan du finde andre øvelser:
Har du gode tip?
- til hvordan man bryder arbejdsdagen op med gode øvelser, eller hvordan man får lagt noget bevægelse og motion ind i jobbet. Så skriv til redaktionen.
Ophavsret
Udgivet <17.02.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.

Kommentér artiklen
Rigtig godt!
[05.03.10] Af Lisbeth
Tak for øvelsen! Flere, gerne!
[04.03.10] Af Liz Bramsen, sekretær
Sendt flere øvelser
[28.02.10] Af Lone S. Dremstrup, PR medatbejder
Læs retningslinier for debat