Det er middagstid, og kunderne myldrer igennem ved tre af kasserne i Føtex i Holstebro. Ved kasse syv sidder 60-årige Jonna Hintze Davidsen og kører rutinevant varerne over båndet. Alle kunder får et smil og et ” så må du have en god dag” retur med byttepengene. Sådan har hun siddet ved kassen i 37 år, og hun gør det stadig, selvom hun har slidgigt i ryggen og tommelfingrene og faktisk har sparet op til efterløn.

Men hun er ikke klar til at forlade jobbet, så i juni 2010 gik hun på fleksibel efterløn, der giver hende mulighed for at arbejde på nedsat tid, så hun nu er i butikken tre dage om ugen fra tirsdag til torsdag. Hun får løn for de 20 timer, hun arbejder, mens de resterende 17 timer bliver suppleret op med efterløn.

- Selvom min krop er slidt, så var mit hoved ikke klar til at sige stop. Jeg synes, det er dejligt at få en god snak med både kollegaer og de mange faste kunder. Så jeg nyder stadig at kunne komme i butikken, siger Jonna Hintze Davidsen.

Det gode sammenhold lokker
Der er omkring 140 ansatte i butikken i alle aldre, og det sociale aspekt af jobbet er en vigtig faktor for, at hun stadig har lyst til at stå op og gå arbejde.
- Jeg synes, vi er sådan et godt team. Jeg er alderspræsident ved kasselinjen og har været der flest år, så jeg hjælper tit med at lære de nye unge op. Vi har altid haft et godt arbejdsklima og godt sammenhold her, og det betyder meget for, at jeg har lyst til at blive hængende, siger hun.

Målet er 40 års jubilæum
Den fleksible efterlønsordning giver Jonna Hintze Davidsen mulighed for at tilbringe mere tid med de ti børnebørn, som hun ivrigt fortæller om. Og hende og manden har netop købt en campingvogn, som de vil tilbringe nogle af de forlængede weekender i. Manden er gået på efterløn, men det får ikke Jonna til at overveje det også.
- Det kan godt være, at Føtex kan undvære mig, men jeg kan ikke undvære Føtex. Og jeg tror også, min mand ville løbe skrigende væk, hvis jeg gik hjemme hele tiden og snakkede alt for meget, griner hun.
Hun bliver 61 år i marts og regner måske med at trappe en dag mere ned, når hun fylder 62 år, men helt stoppe, det vil hun helst ikke.
- Man ved jo aldrig, hvornår kroppen siger stop, men indtil videre så fortsætter jeg. Jeg har jo 40 års jubilæum om tre år, så det stiler jeg da efter, forsikrer hun.

Af Pernille Urth