Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > Februar 2011 > Kønskvoter breder sig i Europa



Kønskvoter breder sig i Europa

Det bør ikke være så tabubelagt at tale om kønskvoter i Danmark, mener HK. Kønskvotering til bestyrelser er nu indført i seks andre europæiske lande, og EU åbner også op for diskussionen.

I Frankrig har man netop vedtaget det. I Norge, Finland, Island, Holland og Spanien har man også gjort det. I Sverige, England, Bulgarien og Italien overvejer man det. Og i EU taler man også om det. At indføre kønskvotering for at sikre en mere lige fordeling af kvinder og mænd i ledelser og bestyrelser. Blandt andet derfor bør kønskvotering ikke forblive tabu i Danmark, mener HK.

- Det er utroligt, at det skal blive ved med at være så ”fy-fy” at tale om kønskvotering i Danmark. Straks råber mange mænd op om, at de ikke vil vrages. Og kvinder råber op om, at de ikke vil vælges på grund af deres køn. Men vi er nødt til at være lidt mindre fintfølende alle sammen. Vi vælger jo folketingskandidater efter geografi. Og i børnehaver søger vi målrettet efter flere mandlige medarbejdere. Det er jo på hver sin måde også kvotering, som vi ingen problemer har med, siger Mette Kindberg, næstformand i HK og fortsætter:

- Fakta er, at der er meget få kvinder på topposter, og at udviklingen går alt for langsomt. Fakta er også, at man spilder halvdelen af talentmassen ved kun at ansætte mænd. Mens man til gengæld vil tjene penge på at ansætte flere kvinder i ledelser og bestyrelser og få en mere lige kønsfordeling. Så det er da logik – vi er nødt til at tale om kønskvotering i Danmark også.

I Nyhedsmagasinet HK’s nye tema ”Et spørgsmål om balance” kan du løbende følge med i de artikler, magasinet skriver om køn og ledelse og om HK’s holdninger og forslag på området. Du kan også blive klogere på de kvoteordninger, man har indført i andre europæiske lande. Og så kan du finde en masse fakta om kvinder i ledelse – og hvad det betyder for virksomheder at have en god fordeling af mænd og kvinder i ledelse.

KLIK IND PÅ DET NYE TEMA: ET SPØRGSMÅL OM BALANCE

Kommentér artiklen

Det er 112-dagen og en betjent stopper en bilist. "Mand, du kører meget godt og efter trafikreglerne" siger politimanden. "Jeg kører bare efter hende foran" svarer bilisten... Spøg til side så...

At argumenterer for indførelsen af kønskvoter, ved at henvise til at andre lande indføre kønskvoter, gør det ikke nødvendigvis mere rigtig. Jeg har et super godt forstilt eksempel: Betjent st...

Hej Lene Jeg synes det lyder spændede. Har du en kilde til at underbygge din påstand?

Det er ubegribeligt at kvinder fortsat er imod kvoter idet mænd har kvoteret sig selv altid og staadig gøre det.

Gå videre til...

Læs mere om, hvordan kønskvoteordningerne i andre europæiske lande ser ud:

Klik her eller på billedet

Oprettet: 03.02.11, kl. 09.36

Redigeret: 03.02.11, kl. 09.51 af Kirsten Marie Juel Jensen

Læs mere


Tjek det nye tema:

Et spørgsmål om balance


  • Kun 1,8 procent af medlemmerne af direktioner og bestyrelser i DK’s 1000 største virksomheder var en kvinde i 2010.
  • I september 2010 sat kvinderne kun på 19,2 procent af pladserne i bestyrelserne i danske aktieselskaber – og kun 10,4 procent af pladserne i de børsnoterede aktieselskaber.

Svar fra finansminister Claus Hjort Frederiksen til Politisk-Økonomisk Udvalg, oktober 2010:

  • Hvis kvinder opnår samme adfærd som mænd vedrørende beskæftigelsesgrad, træk på indkomstoverførsler, arbejdstid og lønniveau samt træk på offentlige serviceydelser, kan der opnås et beskæftigelsesbidrag på 165.000 personer og en styrkelse af de offentlige finanser på 6,5 pct. af BNP.

Undersøgelse fra konsulentfirmaet McKinsey & Company, 2007 + 2010:

  • Selskaber med tre eller flere kvinder i deres bestyrelser og topledelse scorer højere i ”organisatorisk dygtighed” og økonomisk performance end selskaber, der slet ingen kvinder her.

Undersøgelse fra Socialministeriet ved Nina Smith, 2005:

  • Virksomheder med kvindelige topchefer klarer sig i gennemsnit syv pct. bedre, målt på nettoomsætningen, end virksomheder uden kvinder i ledelsen.


Ophavsret

Udgivet <03.02.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.