Adgangsbegrænsninger rammer piger hårdest

Hvis du gerne vil være frisør, kosmetiker, sundhedsservicesekretær, beklædningshåndværker eller andet i den retning, kan du ikke være sikker på at komme ind på drømmeuddannelsen. Undervisningsministeriet har nemlig indført adgangsbegrænsninger på tolv populære erhvervsuddannelser for at sikre, at der ikke uddannes flere end arbejdsmarkedet har brug for. Det rammer særligt de typisk pigedominerede uddannelser.

Det er et problem, mener HK, der frygter, at pigerne risikerer at blive tabt helt af uddannelsessystemet.
- Antalsmæssigt er det langt flere piger end drenge, der bliver berørt af disse adgangsbegrænsninger. Det indskrænker pigernes muligheder for en erhvervsuddannelse. Selvfølgelig kan de vælge at gå over i mandefag som tømrer og elektriker med frit optag, men det er der kun få, der vælger. Mange piger forsvinder helt væk fra erhvervsuddannelserne siger faglig sekretær i HK, Jørgen Dan Pedersen.

Uddannelsesaftale er et must
Adgangsbegrænsningerne betyder, at de unge skal have en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed, inden de kan begynde på uddannelsen. Derudover har skolerne en kvote for det antal elever, de må optage uden uddannelsesaftale.

Adgangskravet kan volde både de unge og skolerne problemer.

- Praktikstedet skal indgå en aftale med en elev, der endnu ikke er begyndt på grundforløbet af uddannelsen, så de kender ikke ansøgerens kompetencer eller faglige niveau. Virksomheden skal også betale eleven løn fra den dag, de indgår aftalen, selvom eleven de første 20-40 uger er på skolen. Virksomhederne er derfor tøvende med at ansætte de unge før grundforløbet, men det er en forudsætning for, at de overhovedet kan begynde, siger Jørgen Dan Pedersen og fortsætter:
- Desuden ved den unge ikke om den pågældende uddannelse overhovedet er noget for dem, da den afklaring finder sted på grundforløbet.

Pigerne ender i tomrum
Mange bliver på den måde sorteret fra, og især pigerne har det svært.
- Der er kun få andre veje for pigerne at gå. De kan tage en mere mandedomineret erhvervsuddannelse eller en uddannelse indenfor det merkantile område eller sosu-området. Der er ikke rimeligt, at de skal tvinges ind på en uddannelsesvej, som de måske ikke evner eller har lyst til, siger Jørgen Dan Pedersen.

Det bakkes op af flere skoler, som HK Nyhedsmagasinet har talt med. Blandt andet Aila Hargbøl, der er afdelingsleder for frisør-, kosmetiker-, og fitnessuddannelserne på CPH West.
- Problemet for pigerne er, at der nu ikke er mange muligheder for dem, hvis ikke de vælger den gymnasiale vej. Jeg kan være nervøs for, hvad de så går og laver. Man kan risikere, at de slet ikke får en uddannelse og lader sig nøje med et job som ufaglært. På sigt kan vi komme til at mangle deres uddannede arbejdskraft, siger hun.

Højere kvoter skal give piger flere muligheder
Aila Hargbøl er ikke imod adgangsbegrænsninger, men mener man måske på sigt bør hæve kvoten.
- Virksomhederne er tøvende overfor at ansætte elever, før de er påbegyndt grundforløbet, og i lyset af finanskrisen er virksomhederne i øjeblikket ekstra betænkelige ved at ansætte nye. Den problematik kunne imødekommes ved at hæve kvoten på uddannelser med adgangsbegrænsning.

Antallet af indgåede praktikaftaler på erhvervsuddannelser er faldet med 6,7 procent fra 2007 til 2008, hvilket svarer til 2450 uddannelsesaftaler.

Hos HK mener man også, at der bør kigges på kvoten.
- Vi skal finde den rette balance mellem at begrænse adgangen, så udbuddet passer til arbejdsmarkedets efterspørgsel, og samtidig sikre en bred vifte af tilbud til den unge. Særligt pigerne er i klemme, og en højere kvote vil helt sikkert være et middel der kan hjælpe, så de ikke bliver tabt af systemet, for når de har taget grundforløbet står de langt bedre, når de skal søge praktik. Men udfordringen kan ikke løses gennem kvoter alene, der skal også tænkes i andre løsninger, hvis vi skal hjælpe pigerne gennem erhvervsuddannelserne siger Jørgen Dan Pedersen.

Af Pernille Urth