Siden år 2000 er der sket et markant skift i danskernes holdning til euro’en. I dag ville 50 pct. af danskerne nemlig stemme ja til at skifte kronen ud med euro. Kun 39 pct. ville stemme nej. Det viser en dugfrisk meningsmåling, som Capacent Epinion har gennemført for HK.

Men undersøgelsen antyder også, at politikerne skal vare sig for at bruge finanskrisen som begrundelse for at gennemføre en ny afstemning om euro’en. For nok er der flertal for euro’en. Men kun 26 pct. af vælgerne vil have en ny afstemning hurtigst muligt. Andre 18 pct. mener, at regeringen bør vente og se tiden an inden, der stemmes om euro’en.

Blandt HK’s egne medlemmer er denne tendens endnu mere udtalt, idet kun 17 pct. ønsker en afstemning her og nu, mens 23 pct. vil vente og se, hvordan den økonomiske krise udvikler sig. Og dét til trods for, også at HK’erne har flyttet sig fra et klart nej i 2000 til et knebent ja tak i 2009.

- Det er tankevækkende, at selv om vi siden nej’et i 2000 har fået en mere positiv holdning til euro’en, ikke er fuldstændigt overbevist om, at vi bør have en ny afstemning. Jeg tror, at danskerne – og da især HK’s medlemmer – under ingen omstændigheder vil have, at politikerne bruger finanskrisen til at presse en ny afstemning igennem. Danskerne vil ikke have proppet euro’en ned i halsen. Skal vi have den skal der være gode saglige grunde, siger HK’s forbundsformand Kim Simonsen.

Flest nej-sigere har fortrudt
Undersøgelse viser også, at flest nej-sigere har skiftet holdning til euro’en siden folkeafstemningen i år 2000. Godt hver femte vælger (22,6 pct.), der stemte nej i 2000 har således fortrudt. Omvendt har kun ca. 4,5 pct. af vælgerne fortrudt, at de stemte ja for otte år siden.

Positive oplevelser under udlandsrejser har en stor del af æren for, at nej-sigere i år 2000 ville sige ja tak til euro’en, hvis de skulle stemme i dag. Hele 61 pct. anfører, at det er en af årsagerne til deres holdningsskift. 42 pct. siger, at ønsket om, at Danmark søger indflydelse på den økonomiske og finansielle politik i EU har betydning. Desuden mener danskerne (42 pct.), at det vil være bedre for dansk erhvervsliv, hvis vi deltog i euro-samarbejdet.

Blandt de vælgere, der i 2000 stemte ja, men som i dag ville stemme nej, har det størst betydning for deres holdningsskifte, at Danmark ikke ville have den nødvendige frihed til selv at fastlægge den økonomiske politik. Desuden spiller frygten for prisstigninger en stor rolle. Det samme gør sig gældende for synspunkt, der fastslår, at dansk økonomi har udviklet sig fint selv om, vi står uden for euro’en.

Klar krisen før ny afstemning
Capacent Epinions meningsmåling viser klare tegn på, at vælgerne har bevæget siden nej’et i år 2000. Langt flere nej-sigere end ja-sigere har i løbet af de sidste otte år flyttet sig. Og ønsket om at vide indflydelse på EU’s økonomiske og finansielle politik har stor betydning.

- Men det ændrer ikke ved, at danskerne er lunke ved at tage en afstemning her og nu. Skal vi have euro’en, skal det ske på baggrund af saglige og velovervejede begrundelser. Derfor tror jeg politikerne gør sig selv en tjeneste ved først at vise befolkningen, at de har styr på krisen. Det er vigtigt, at også lønmodtagerne føler sig trygge. Derfor vil en samfundspakke, der kan sikre virksomhedernes økonomi og beskæftigelsen være afgørende. Meget tyder i hvert fald på, at vælgerne har en helt anden dagsorden lige nu, siger HK’s forbundsformand.

Undersøgelsen er gennemført af Capacent Epinion for HK i uge 3 blandt 1129 stemmeberettigede vælgere, samt 1023 HK-medlemmer.