Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > Januar 2009 > HK vil hjælpe stressramte skifteretter



HK vil hjælpe stressramte skifteretter

Nye tal viser, at antallet af konkurser er eksploderet, og medarbejderne i skifteretterne slet ikke kan følge med. Det understreger nødvendigheden af at få rykket faggrænser og ansat flere HK’ere.

Medarbejderne arbejder over, og sagsbunkerne er ved at vælte i skifteretterne, fordi 2008 blev det værste konkursår nogensinde. Her gik 3.709 virksomheder konkurs, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det har gjort det endnu mere nødvendigt at få gennemført HK’s forslag om at få flyttet faggrænser i retssystemet og ansat flere HK’ere hurtigst muligt.
- Hvis der bliver tilført flere ressourcer til domstolene og ansat flere HK’ere i byretterne, samtidig med at vi får kigget på faggrænserne, så retssekretærerne kan løse langt flere opgaver og på den måde aflaste dommerne, vil en stor del af problemet blive løst, siger Thora Petersen, formand for HK/Stat.

Hun mener, det er uholdbart, at medarbejderne i skifteretterne er nødt til at arbejde over for at forsøge at følge med, og de konkursramte virksomheder alligevel er nødt til at vente i lange tider, før konkursbegæringen går igennem og kurator kan få vurderet værdierne.
- Der har lydt stor opbakning blandt de fleste partier i Folketinget til HK’s forslag, og rekorden i antallet af konkurser understreger bare, hvor vigtigt det er, at vi hurtigt finder en løsning, siger Thora Petersen.

HK har holdt møde med justitsminister Brian Mikkelsen (K) og præsenteret sine løsningsforslag, og selv om han var positiv over for mange af dem, vil han ikke gå ind i konkrete tiltag, før en analyse af retsvæsnet ligger færdig til april.

- Men den seneste udvikling viser altså, at vi ikke kan blive ved med at vente på løsninger. Skifteretterne lider meget nu på grund af de mange konkurser, og eftersom finanskrisen ser ud til at fortsætte, er det ikke slut med konkurser. Samtidig er der også sagspukler i mange andre dele af retssystemet, siger Thora Petersen.

I Domstolsstyrelsen er man helt enig i, at det er nødvendigt med en løsning.
- Vi har haft møde med Sø- og Handelsretten for at hjælpe dem konkret. Her er presset særlig stort. Men problemet er, at hjælper vi det ene sted, skaber vi et hul i budgettet et andet sted, siger Adam Wolf, direktør i Domstolsstyrelsen til Børsen.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Kommentér artiklen

Gå videre til...

Tabel: Konkurser 1979-2008

År

Antal konkurser

1979

1175

1980

1935

1981

2515

1982

2465

1983

1864

1984

1498

1985

1504

1986

1426

1987

1764

1988

2562

1989

2769

1990

2652

1991

2734

1992

2895

1993

3509

1994

2900

1995

2259

1996

1763

1997

1759

1998

1652

1999

1636

2000

1771

2001

2329

2002

2469

2003

2506

2004

2620

2005

2495

2006

1987

2007

2401

2008

3709

Kilde: Danmarks Statistik og HK's egne beregninger

Oprettet: 07.01.09, kl. 12.12

Redigeret: 16.01.09, kl. 14.39 af Kirsten Marie Juel Jensen

Læs mere i temaet:

Krisen i fokus

Læs også:

Mange medarbejdere rammes af konkurs

Læs mere på HK's kampagnesite:

Vi er alle en del af løsningen

Det mener HK:
Sagsbehandlingstiderne vil blive bragt ned, og borgerne vil få en bedre service sådan her:

  • Der skal være flere HK’ere i byretterne
  • Der skal tilføres flere ressourcer og HK’ere til domstolene
  • Faggrænserne skal ændres, så HK’erne kan aflaste dommerne
  • Der skal være et ens serviceniveau i alle byretter
  • Der skal være ens arbejdsgange i byretterne
  • Der skal nedsættes et visionsudvalg, som skal medvirke til at gøre byretterne til en attraktiv arbejdsplads

Ophavsret

Udgivet <07.01.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.