Sådan gør du, hvis din arbejdsplads fusionerer
Hvis din arbejdsplads fusionerer, skal du tjekke din overenskomst, tale med din tillidsrepræsentant og kontakte din lokale HK-afdeling.
- Tjek dine rettigheder. Sørg for at finde ud af, hvilke rettigheder du har via loven og via overenskomsten.
- Tjek om du er dækket af den overenskomst. Hvis din arbejdsplads er dækket af overenskomst, kan du finde den her
- Du kan finde flere oplysninger om den overenskomst, der er gældende på dit arbejdsområde ved at tjekke din HK-sektors hjemmeside:
HK Kommunal
HK Privat
HK Handel
HK Stat - Kontakt din lokale HK-afdeling. Hvis din arbejdsplads ikke er dækket af overenskomst, så bør du tale med din tillidsrepræsentant og kontakte din lokale HK-afdeling. Du kan altid tjekke med dem, om dine rettigheder bliver overholdt. Du kan ringe på 70 11 45 45 og blive stillet om. Hvis du er i tvivl om, hvilken lokalafdeling, du tilhører, så klik her.
Gå videre til...
Dine rettigheder ved en fusion
Selv om der ikke er overenskomst på din arbejdsplads, har du mange rettigheder i forbindelse med en fusion:
Ifølge Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsovertagelse har du ret til:
- at dine nuværende løn- og arbejdsforhold som et minimum bevares.
- at du ikke afskediges, med mindre afskedigelsen skyldes økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der ”medfører beskæftigelsesmæssige ændringer”
- at din arbejdsgiver gennem en lønmodtagerrepræsentant oplyser dig om datoen for fusionen, årsagen til den, hvilke økonomiske og sociale følger, den får for dig, og om det vil betyde nogle forandringer for din arbejdssituation.
Ifølge Lov om information og høring har du ret til:
- at din arbejdsgiver informerer dig om den seneste og forventede udvikling i virksomhedens aktiviteter, om der er udsigt til nedskæringer, om der skal træffes beslutninger, der betyder ændringer for dine arbejdsopgaver og dit ansættelsesforhold.
- at den information, du får i forbindelse med en fusion, helst skal være skriftlig, så du får en reel mulighed for at sætte dig ind i situationen, og du skal have informationen så tidligt, at du har mulighed for at gå i dialog med ledelsen.
- at din arbejdsgiver giver dig mulighed for at udtale dig om fusionen og stille spørgsmål og få svar om forandringerne - via en lønmodtagerrepræsentant.
Oprettet: 21.01.09, kl. 11.19
Redigeret: 21.01.09, kl. 12.05 af Kirsten Marie Juel Jensen
Læs meget mere i temaet:
Ophavsret
Udgivet <21.01.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
