Skattereform: Danskerne vil have sænket bundskatten

Seks ud af ti vælgere sender et ultraskarpt budskab til politikerne: Vi vil gerne have skattelettelser. Og hvis vi får dem, bør det være de laveste indtægter, der skal have størst fordel af lettelserne. Samtidig er danskerne ikke udelt begejstrede for udsigten til at skulle betale for skattelettelser via stigende boligskatter eller grønne afgifter.

Det er hovedbudskaberne i en ny meningsmåling, som Capacent Epinion har gennemført for HK, der også viser, at 48 pct. af vælgerne synes, det er en dårlig ide med ufinansierede skattelettelser.

- Så hvis regeringen vil fortsætte med deres ensidige kampagne for skattelettelser til de rigeste danskere, løber de ind i problemer. For det er ikke det danskerne vil have. Derimod håber danskerne helt klart på en sænkning af bundskatten, siger HK’s forbundsformand Kim Simonsen.

Han lægger vægt på, at en kommende skattereform skal have en god social balance.

Han ser også en del advarselssignaler i meningsmålingen. For blot 10 pct. af vælgerne er villige til at finansiere skattelettelser via øgede boligskatter. Hertil kommer, at kun hver fjerde vælger vil betale for lavere skat på arbejde gennem grønne afgifter.

- Det er godt, at vælgerne – og især HK-vælgerne – mener, at der skal være en god social balance i en ny skattereform. Og det er også fint, at halvdelen af vælgerne ikke synes om ufinansierede skattelettelser. Men der skal findes penge andre steder, hvis vi skal have mærkbare skattelettelser. I HK har vi intet imod at sænke rentefradraget på boliglån. Og grønne afgifter kan være med til at løse vores klimaproblemer og sikre en renere natur, siger Kim Simonsen og fortsætter:

- Politikerne har en kæmpeopgave. De skal forsikre danskerne om, at hverken huslejen eller prisen på strøm vil eksplodere. At der kun er tale om at flytte skat på arbejde over på bolig og forbrug. Og at hver krone, der opkræves ekstra i grønne afgifter og via lavere rentefradrag modsvares af skattelettelser.

Undersøgelsen viser også, at danskerne heller ikke er villige til at bruge brugebetaling for offentlige velfærdsydelser som eksempelvis betaling for lægebesøg. Ikke mindre end 70 pct. af vælgerne er imod øget brugerbetaling, mens blot 25 pct. er for.

Af Claus Vesterager Martinus