Det rager ikke din arbejdsgiver, hvad du fejler
Hvis du er langtidssyg og skal til sygefraværssamtale med din arbejdsgiver, må din arbejdsgiver ikke spørge om, hvad du fejler.
Din arbejdsgiver har ikke ret til at begynde at snage i private oplysninger om dit helbred, selv om der nu er trådt nye regler i kraft om sygefravær. Fra første januar i år skal du, hvis du bliver syg i en længere periode, til en samtale med din arbejdsgiver senest fire uger efter din første sygedag. Og du kan samtidig bede din arbejdsgiver om en fastholdelsesplan, hvis du regner med at være syg mere end otte uger. Men du er beskyttet af helbredsoplysningsloven, så din arbejdsgiver må faktisk slet ikke spørge dig om, hvad du fejler. Det oplyser HK’s juridiske kompetencecenter til Nyhedsmagasinet HK.
I kan tale om nye arbejdsopgaver
Sygefraværssamtalen skal hjælpe både dig og din arbejdsgiver til at finde ud af, hvordan du helt eller delvist kan vende tilbage til dit job efter din sygdom. Arbejdsgiveren må som sagt ikke spørge til din præcise diagnose, men I kan tale om, hvilke af dine arbejdsopgaver, du vil kunne udføre med de begrænsninger, sygdommen giver dig. Eller om der måske er nye arbejdsopgaver, du kan påtage dig i stedet for nogle af de gamle, du ikke længere kan. Du må dog ikke blive helt omplaceret. Dine nye opgaver skal stadig være inden for det område, du er blevet ansat til. Som kontorassistent kan du ikke lige pludselig blive sat til at feje ude på lageret.
Læg planer for, hvornår du vender tilbage
Hvis du eller din arbejdsgiver tager initiativ til at lave en fastholdelsesplan, hvor I sammen kan lægge planer for, hvordan, hvornår og i hvor stort omfang, du kan vende tilbage til arbejdspladsen, må arbejdsgiveren heller ikke spørge direkte til, hvad du fejler. Men I skal tale om, hvilke arbejdsopgaver, du kan eller ikke kan påtage dig i forbindelse med sygdommen.
En arbejdsgiver må dog gerne spørge til konkrete sygdomme, der har direkte indvirkning på dit job. For eksempel må en butiksindehaver af en hudplejeklinik gerne spørge sine medarbejdere, om de lider af parfumeallergi.
Oprettet: 06.01.10, kl. 08.52
Redigeret: 14.01.10, kl. 11.21 af Kirsten Marie Juel Jensen
Fakta:
- Fra 1. januar 2010 trådte nye regler i kraft, der betyder at, din arbejdsgiver skal holde en sygefraværssamtale med dig senest fire uger efter din første sygedag.
- Din arbejdsgiver kan bede dig om en mulighedserklæring eller en friattest i forbindelse med din sygdom.
- Du kan bede din arbejdsgiver om at lave en fastholdelsesplan, eller din arbejdsgiver kan tage initiativ til det. Her kan I sammen beskrive, hvordan og hvor hurtigt, du kan komme tilbage på job på fuld styrke.
- Helbredsoplysninger er ifølge helbredsoplysningsloven som udgangspunkt af privat karakter.
- Arbejdsgiver må bede om oplysninger om sygdom, som er af væsentlig betydning for arbejdet.
Det må din arbejdsgiver gerne spørge om:
- Hvilke arbejdsopgaver eller funktioner kan du varetage trods sygdommen?
- Hvilke foranstaltninger kan sættes i værk, så du (delvist) kan udføre dit job på trods af sygdommen?
- Hvor lang tid tror du, du skal være sygemeldt?
- Vil du kunne arbejde på halv tid?
- Er der opgaver, du ikke udfører i dag, som du kan udføre sygdommen til trods?
Det må din arbejdsgiver ikke spørge om:
- Hvad fejler du?
- Hvad sagde lægen?
- Nu har du jo ikke pligt til at oplyse om sygdommen, men det lyder som noget psykisk….?
Læs også:
Ophavsret
Udgivet <06.01.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.

