Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > Januar 2010 > Flest mænd får fyreseddel


Kontakt HK

Ring til HK
Telefon 7011 4545
Mandag-torsdag kl. 8-17
Fredag kl. 8-16

Fax: 3330 4099
Send E-mail

Øvrige kontaktoplysninger


HKs A-kasse
Telefon: 7010 6789

Fax: 3330 4549
Kontakt a-kassen


Flest mænd får fyreseddel

Blandt HK’erne er det fortsat flere mænd end kvinder, der mister jobbet. En af forklaringerne er, at mandedominerede brancher er hårdest ramt af krisen.

Der står flere drengenavne end pigenavne på de fyresedler, der bliver delt ud for tiden. De nyeste ledighedstal fra Danmarks Statistik for november 2009 viser nemlig, at det er 5,4 procent af HK’s mandlige medlemmer, der er ledige, mens det er 3,7 procent af HK’s kvindelige medlemmer, der står uden job. Det er den største overledighed for mændene til dato. Det er især i aldersgruppen 50-59 år, der er flere ledige mænd end kvinder.

Økonom i HK, Ole Just, siger, at en del af forklaringen på forskellen er, at finanskrisen især har ramt de mandsdominerede brancher.

- Vi ser næsten ingen ledighed inden for det kommunale område og meget lav ledighed i staten, hvor der er ansat mange kvinder. Men i den private sektor og i handelssektoren er ledigheden på over fem procent, og især i den private sektor er der flest mænd ansat. Hvis man ser på for eksempel det grafiske område, der er et typisk mandefag, så har tidligere opgørelser vist, at der her er en ledighed på knap ti procent, forklarer han.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Oprettet: 07.01.10, kl. 12.48

Redigeret: 07.01.10, kl. 13.08 af Kirsten Marie Juel Jensen

Fakta
I HK steg ledigheden med 0,3 procent point til 4,3 procent fra oktober til november 2009 (korrigeret for sæsonudsving).

Det betyder, at i HK nåede antallet af ledige op på 9.296 personer, hvilket var en stigning på knap 300 i forhold til måneden før. Korrigeret for sæsonudsving steg antallet af fuldtidsledige til ca. 9.600 fuldtidsledige.

Kilde: HK’s Arbejdsliv- og Analyseafdeling og Danmarks Statistik

Læs også:
Unge fylder mest i arbejdsløshedskøen


Ophavsret

Udgivet <07.01.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.