Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > Januar 2010 > Fyring af gravide eksploderet


Kontakt HK

Ring til HK
Telefon 7011 4545
Mandag-torsdag kl. 8-17
Fredag kl. 8-16

Fax: 3330 4099
Send E-mail

Øvrige kontaktoplysninger


HKs A-kasse
Telefon: 7010 6789

Fax: 3330 4549
Kontakt a-kassen


Fyring af gravide eksploderet

Der blev fyret næsten dobbelt så mange gravide og forældre på barsel i 2009 end i 2008. I hvert fald hvis man skal tage efter det antal sager, der er havnet på HK’s bord. For dårligt mener HK og bakkes op af flere folketingspolitikere, der vil kigge på sagen.

Flere gravide og forældre på barselsorlov fyres end nogensinde. Det antal ligebehandlingssager, som HK’s juridiske kompetencecenter modtog fra medlemmerne i 2009 var nemlig 41 procent højere, end det var i 2008. Det blev til hele 65 sager, der ender som retssager. Og derudover har HK’s lokalafdelinger forligt en stor del sager.

- Det er uanstændigt, at udviklingen går denne vej. Det er ulovligt at fyre medarbejdere, fordi de ønsker at få børn. Men det sker altså gang på gang – og endda i stigende grad. Vi frygtede, det ville ske med finanskrisen, fordi det ofte er de gravide, der står forrest i køen, hvis man skal fyre nogen. Og det fik vi desværre ret i, siger Mette Kindberg, næstformand i HK.

Arbejdsgivere prøver at slippe billigt
Mette Kindberg er også forarget over, at juridisk kompetencecenter oplever, at arbejdsgiverne ofte fyrer kvinder, når de netop har været på barselsorlov i lidt mere end 14 uger. De 4 uger før fødslen og de første 14 uger af orloven efter fødslen er arbejdsgiveren forpligtet til at betale fuld løn i opsigelsesperioden. Men hvis arbejdsgiveren fyrer kvinden efter 14 uger af orloven, er de ikke forpligtet til det. Da kan kvinden være på barselsdagpenge, og så må hun nøjes med det i stedet for fuld løn i opsigelsesperioden, hvis det ikke kan bevises, at fyringen blev planlagt i løbet af de første 14 uger af hendes barsel.

- Det bør altid være arbejdsgiverens forpligtelse at betale fuld løn i opsigelsesperioden. Her skal loven laves om. Det kan ikke være rigtigt, at arbejdsgiveren kan spekulere i at slippe så billigt som muligt ud af fyringen. Udover at det jo er ulovligt at fyre medarbejdere på grund af barselsorloven, lige meget hvornår det sker, siger Mette Kindberg.

Politikere vil gå videre med sagen
Flere af ligestillingsordførerne i Folketinget vil gå videre med tallene. For eksempel vil Enhedslistens ligestillingsordfører Johanne Schmidt-Nielsen gå videre med HK’s forslag til at få ændret loven, så arbejdsgiveren er forpligtet til at betale løn i opsigelsesperioden under hele barselsperioden.

- Det er et kæmpe tilbageskridt for ligestillingen, at vi ser disse fyringer. Det er et meget alvorligt problem, som både politikere, arbejdsgivere og fagforeninger er nødt til at forholde sig til med det samme, siger hun til Nyhedsmagasinet HK.Også Socialdemokraterne er forargede.

- Presset fra finanskrisen er ikke en undskyldning. Vi må fra politisk side sætte mere fokus på problemet. Vi må også gå videre med det problem, at arbejdsgiverne endda prøver at slippe billigt. Det må jeg stille ministeren et spørgsmål om. Det må hun stå til ansvar for, siger deres ligestillingsordfører Julie Rademacher til Nyhedsmagasinet HK.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra en af regeringens ligestillingsordførere.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Oprettet: 21.01.10, kl. 12.46

Redigeret: 13.12.10, kl. 12.17 af Ole Sønderby Petersen

Udvikling i antal ligebehandlingssager (fyringer pga graviditet og barsel):

2005: 48
2006: 39
2007: 47
2008: 38
2009: 65
Tallene dækker over antal indkomne sager i HK’s juridiske kompetencecenter. Det vil sige sager, som ender som retssager. Derudover forliger de mange sager i HK’s lokalafdelinger.

Læs også:

Tema: Fyret på grund af barsel

Barselsorlov - tjek hvad du har ret til


Ophavsret

Udgivet <21.01.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.