Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > Januar 2010 > Sådan skal du forholde dig til lægeerklæringer



tema: Styr på sygefravær

Sådan skal du forholde dig til lægeerklæringer

Der opstod i efteråret stor forvirring for sygemeldte, fordi arbejdsgivere blev ved med at efterspørge lægeerklæringer, som lægerne ikke mente, de skulle udskrive længere. Men her får du en officiel guide til de to muligheder, der er for en lægeerklæring: En mulighedserklæring og en friattest.

Den gamle lægeerklæring er afskaffet og erstattet af en mulighedserklæring og en friattest. Det har skabt stor forvirring for mange sygemeldte, fordi læger og arbejdsgivere ikke var enige om, hvordan det nye system skulle tolkes. Og HK var på banen med kritik af, at medarbejdere derfor kom i klemme og risikerede at blive fyret. Efter at Arbejdsmarkedsstyrelsen holdt møde med parterne, er der blevet udsendt nogle officielle vejledninger. Og det er på den baggrund Nyhedsmagasinet HK her giver dig en lille guide i, hvordan du skal forholde dig til de nye former for lægeerklæringer.

Hvis du bliver sygemeldt, kan din arbejdsgiver som sagt bede om to former for erklæringer. En såkaldt mulighedserklæring og en såkaldt friattest. Du har pligt til at deltage i det, og din arbejdsgiver skal betale for erklæringerne.

Mulighedserklæringen skal udarbejdes i samarbejde mellem din arbejdsgiver og dig. Arbejdsgiveren indkalder dig til samtale om mulighedserklæringen, hvor I udfylder første side af den. Her beskrives, hvilke konsekvenser for dit jobs udførelse din sygdom har. Og hvordan og hvornår du eventuelt kan vende helt eller delvist tilbage.

Herefter skal du gå til din læge, som vil udfylde side to i mulighedserklæringen. Her giver lægen sin lægefaglige vurdering af din sygdom, og hvordan du kan vende tilbage til dit job.

Friattesten eksisterer, fordi arbejdsgiveren stadig har ret til at forlange, at en medarbejder får sin læge til at skrive under på, at fraværet skyldes sygdom. Hvis din arbejdsgiver forlanger en skriftlig sygemelding, skal du altså gå til din læge og få vedkommende til at lave en friattest. Det er sådan set bare et stykke blankt papir, hvor lægen skal skrive, at det er rigtigt, du er syg og give en vurdering af varigheden af sygdommen.

En mulighedserklæring kan for eksempel bruges i følgende situationer:

  • Længerevarende sygefravær pga. stress
  • Længerevarende fravær pga. rygproblemer eller andre problemer relateret til bevægeapparatet
  • Længerevarende sygefravær pga. hospitalsindlæggelse og operation
  • Fravær i forbindelse med graviditet
  • Fortsat sygefravær efter tidligere mulighedserklæring
  • Hyppigt sygefravær med rod i helbredsproblemer
  • Hyppigt sygefravær med uklar årsag

En friattest kan for eksempel bruges i følgende situationer:

  • Sygemeldt ønsker ikke at deltage i samtale med arbejdsgiver
  • Sygemelding i opsigelsesperiode
  • Sygemelding i ferie
  • Afskedigelsessituation
  • Længerevarende sygdom som opfølgning på en mulighedserklæring

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Oprettet: 06.01.10, kl. 14.00

Redigeret: 06.01.10, kl. 14.18 af Kirsten Marie Juel Jensen


Ophavsret

Udgivet <06.01.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.