Medarbejderne lægger selv vagtplanen

På SOS Alarm i Sverige lægger medarbejderne selv vagt- og ferieplaner uden at
ledelsen blander sig. Det giver færre sygedage og et bedre arbejdsmiljø.
- Tidligere skulle jeg altid arbejde på et tidspunkt i løbet af weekenden. Nu
kan jeg have hele weekender fri, siger Oluf Palm, der er operatør på Sveriges
svar på alarmcentralen hos Falck: SOS Alarm.
For to år siden præsenterede ledelsen hos SOS Alarm i Halmstad en ny idé for
medarbejderne: De skulle selv planlægge deres vagter og ferier. Et puslespil
ledelsen hidtil havde taget sig af.
Til at begynde med var flere medarbejdere skeptiske, men nu vil de ikke tilbage
til det gamle system.
- Tidligere kunne jeg få vagt syv juleaftener i træk. Det kan jeg ikke mere,
fortæller operatør Oluf Palm.
- Hvis jeg vil til italiensk hver tirsdag klokken fem, så kan jeg skrive tiden
ind i vagtplanen. Der er nogle ønsker der efter reglerne bare ikke må røres,
mens andre er til forhandling. En gang samlede jeg 12 dage i træk hvor jeg
havde fri uden at tage ferie.
På ti uger skal hver operatør fordele 85 timer i weekenderne. Helligdagene går
på skift.
- Fordelene er at vi der arbejder her, er forskellige steder i livet. Nogle har
børn, andre er ældre. Derfor har vi også behov for at arbejde på forskellige
tidspunkter.
SOS Alarm står for bemandingen af 20 alarmcentraler over hele Sverige. Det er
SOS Alarm der tager imod opkald på 112. Centralen i Halmstad der ligger mellem
Malmø og Gøteborg, har 20 operatører ansat på treholdsskift. Der skal altid
være to eller tre på vagt ad gangen.

Det første operatørerne gør når de får besked på at udfylde vagtplanen, er at
gå hjem til deres familier som kan deltage i at skrive den første ønskeplan. En
af medarbejderne har udviklet et program i Excel regneark der betyder at
operatørerne kan sidde hjemme og udfylde skemaet. Tilbage på arbejdspladsen
lægger operatørerne deres ønsker ind i et computerprogram. For at det hele kan
gå op, skal hver enkelt operatør have et vist antal timer til hverdag og et
bestemt antal weekendvagter. Systemet regner selv ud om timerne passer. Hvis
der er for få eller for mange, udløser det en alarm på computeren.
Når alle har skrevet deres ønsker ind i systemet, bliver hele planen skrevet
med tusch på en tavle. Medarbejderne taler sammen og flytter rundt på vagterne.
Når det hele passer, bliver planen igen skrevet ind på computersystemet hvor
medarbejderne kan se om timerne stemmer med det antal de skal have. Herefter
bliver systemet låst.
- Det kræver at alle medarbejdere er med til at tage initiativet og sørger for
at få udfyldt skemaet. Ellers skal vi gøre det. Vores erfaring er at 80 procent
af operatørernes ønsker bliver opfyldt. Det betyder også at medarbejderne er
blevet meget mere engagerede i arbejdet. Derfor er sygefraværet også gået ned.
Tidligere brugte vi 400.000 kroner på overarbejde. Nu bruger vi ikke noget,
siger han.
Ud over selv at tilrettelægge deres vagtskemaer kan operatørerne også sætte tre
uddannelsesdage ind i deres skema i hver ti-ugers periode.

I Danmark har der været forsøg med fleksible arbejdstider og medbestemmelse i
flere kommuner og eneklte virksomheder.
Skatteforvaltningen i Hjørring har lavet en permanent ordning hvor arbejdstiden
kan veksle efter den enkelte medarbejders behov. Og på virksomheden Louis
Poulsen El-teknik A/S’s Centrallager i Odense har de oprettet
medarbejderstyrede grupper der selv planlægger deres arbejdstid.