Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > Juni 2003 > Fup med fyrstelig hjemmeside



Fup med fyrstelig hjemmeside

Kronprinsens hjemmeside er et plagiat

Danmarks befolkning og HKs webredaktion er blevet taget grundigt ved næsen af
smart webdesign, der var hugget fra svensk hjemmeside. Først åbnede kronprins
Fredriks hjemmeside som en fødselsdagshyldest med rosende omtale i flere medier
- også her på HKs hjemmeside. Så nu skal siden laves helt om.

Nu viser det sig at kronprinsens hjemmeside pixel for pixel er stjålet fra det
svenske firma Made in shtml., som har haft hjemmesiden på nettet i over to år.
Bysted A/S, som er firmaet bag kronprins Frederiks hjemmeside beklager tyveriet
og ændrer snarest muligt sidens udseende.
- Vi beklager dybt over for både Hans Kongelige Højhed Kronprinsen og det
svenske firma, at vi ikke længere med sikkerhed kan sige, at ligheden mellem
hjemmesiderne er tilfældig, udtaler seniorrådgiver i Bysted, Ajs Dam.
Webdesigneren, der lavede hjemmesiden, er fratrådt sin stilling med
øjeblikkelig virkning.

Oprettet: 06.06.03, kl. 13.47

Redigeret: 06.06.03, kl. 13.47 af Ole Sønderby Petersen


Ophavsret

Udgivet <06.06.03> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.