5400 balloner - én for hver elev uden praktikplads
VIDEO: HK Ungdom, LO Ungdom og Erhvervs- skolernes elevorganisation slap over 5000 balloner fri for de elever, der står uden praktikplads, da der var forhandlinger om det nye udspil til skolepraktik i Globaliseringsrådet.
Undervisningsminister Bertel Haarder er kommet med et nyt udspil om skolepraktik, og det diskuterede han i går d.17. juni med Globaliseringsrådet.
HK Ungdom, LO Ungdom og Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) mødte op foran Marienborg, hvor mødet fandt sted. De ønsker en massiv åbning af skolepraktikken for at imødekomme den store mangel på praktikpladser. De unge slap over 5000 balloner fri for at symbolisere de knap 5.400 elever, der står uden en praktikplads.
Det nye udspil har mødt stor kritik blandt andet fra HK, fordi den kun udvider med 1.488 praktikpladser på tre uddannelser, samtidig med, at der fremover kun skal udbydes skolepraktik på erhvervsuddannelsernes første del.
Oprettet: 18.06.09, kl. 14.29
Redigeret: 18.06.09, kl. 15.17
Ophavsret
Udgivet <18.06.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
