- Intet var planlagt. Vi var nye, der var ingen kurser, og vi improviserede.

Helle Berntsen blev kastet ud på dybt vand, da hun i marts måned startede som konsulent hos en privat aktør i Slagelse. Jobbet bestod i at vejlede og undervise ledige. Den første måned skulle Helle Berntsen arbejde gratis – i såkaldt virksomhedspraktik. Derefter kunne et fast lønnet job så komme på tale – ”hvis samarbejdet fungerede".

Hvis Helle Berntsen troede, at hun som det første skulle oplæres i kunsten at rådgive og vejlede ledige og lære lovgivningen at kende, kunne hun godt tro om igen. Allerede første dag skulle hun holde møder med de ledige om aktivering.

- Jeg anede intet om lovgivningen eller aktivering i almindelighed. Det oplevede jeg heller ikke, at mine to kolleger på kontoret i Slagelse gjorde. De var nystartede som jeg og kom også fra andre brancher, siger hun til Nyhedsmagasinet HK.

- Allerede næste dag skulle jeg så holde jobsøgningskurser. Indholdet i kurset bestod af noget jeg havde bikset sammen om natten, fortæller hun.

Helle Benrtsen, 42 år, har en fortid i den finansielle sektor med ansvar, høj løn og et liv i overhalingsbanen. Alligevel fik hun sig en overraskelse, da hun én af de første dage blev mødt af sine kolleger med ordene: ”Du bliver nødt til at holde introduktionsmøde med 30 ledige og derefter holde individuelle møder med dem”.

- Det improviserede jeg mig så igennem uden anden viden om de ledige end navn, adresse og dato for næste aktiveringsperiode. Samtaler med hver enkelt ledig holdt jeg i køkkenet, fordi der ikke var plads andre steder. Det var naturligvis ikke heldigt, at vi hele tiden blev forstyrret af folk med andre ærinder i køkkenet under samtalerne, fortæller Helle Berntsen.

Kaotisk kontor
Hun beskriver et kaotisk kontor til tre medarbejdere: en computer med adgang til arbejdsmarkedsportalen og en telefon til deling mellem de tre. Urengjorte lokaler og beskidt køkken. Op til tre timers ventetid for de ledige til en samtale på 5-7 minutter – en samtale, som foregik uden vejledning om fra aktørens hovedkontor om, hvad den skal indeholde.

- Der var absolut intet system i, hvem og hvor mange, der indkaldtes samtidigt til kurser, samtaler, intromøder, hvilket betød en hverdag, hvor folk "væltede ind" uden, at nogen vidste, hvem, der var hvem. Det betød også, at flere sad hele dagen til intromøde og ventede på samtale, mens de skulle have været startet på det såkaldte kursus i den anden ende af lokalet. Det betød også, at alle ledige var "blandet sammen" - nyledige, ledige, der havde været i systemet i halve og hele år, unge, gamle, alle erhverv m.m., siger Helle Berntsen.

- Der var ikke tid til telefonbeskeder og mails. Så dagligt var folk i panik, fordi de ikke vidste, hvordan de skulle forholde sig, manglede deres jobplan på 3.-4. uge, ikke fik bekræftet at sygemeldinger m.m. var hørt, så de ikke mistede dagpenge, aldrig fik læst eller kommenteret deres C.V., som de ellers fik besked om, at skulle maile eller medtage til samtaler.

Resultatet var manglende overblik over administrative rutiner og deraf rod i sagsbehandlingen, hvilket afstedkom gentagne klager fra Slagelse Kommune.

Nu vil jeg ikke se dig her igen
Ifølge Helle Berntsen handlede konsulenternes arbejde med de ledige ikke om at få dem i job igen, men alene om at få dem skippet videre:

- Fokus var på, at sende folk i endeløse jobpraktikker uden andet mål, end at placere dem af hensyn til "salgsstatistikken". På et tidspunkt kom der en mail ud fra hovedkontoret, hvor det blev synliggjort, hvilke afdelinger der gjorde det for dårligt med hensyn til at folk afsat i jobpraktik, hvilket ikke gjorde panikken mindre i afdelingen. Faktisk afstedkom det, at samtlige arbejdsledige, der ellers allerede blev aktiveret på jobsøgningskursus, blev presset ud i, at "gå tiggergang" i Slagelses erhvervsliv for at komme i jobpraktik. De ledige blev jaget ned på gågaden i Slagelse med ordene, ”nu vil jeg ikke se dig her igen, før du har fået en praktikplads”. De, der lykkedes med at etablere en jobpraktik, blev så efterfølgende kaldt tilbage, da procedurerne ikke var blevet fulgt. Man ved jo nærmest ikke, om man skal grine eller græde efter sådan en oplevelse, siger Helle Berntsen.

Helle Berntsen har for længst afsluttet en måneds gratis arbejde hos aktøren i Slagelse. Noget fast job blev det ikke til.

Af Niels Møller Madsen