Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > Juni 2010 > HK giver ikke en pose penge til politiske partier


Kontakt HK

Ring til HK
Telefon 7011 4545
Mandag-torsdag kl. 8-17
Fredag kl. 8-16

Fax: 3330 4099
Send E-mail

Øvrige kontaktoplysninger


HKs A-kasse
Telefon: 7010 6789

Fax: 3330 4549
Kontakt a-kassen


HK giver ikke en pose penge til politiske partier

HK samarbejder gerne med begge sider af folketinget. Men vi giver ikke partistøtte og HK har ikke støttet S-SF kampagnen økonomisk, siger Kim Simonsen, formand for HK.

- Lad det være sagt med det samme: HK har ingen partipolitisk farve. Vi er ikke født med partipolitisk medlemskab, og vi er ikke sat i verden for at hjælpe Socialdemokratiet til magten ved næste valg. De får ikke partistøtte og vi har ikke givet økonomisk støtte til deres kampagne. HK er her udelukkende for at varetage medlemmernes faglige interesser, siger Kim Simonsen, formand for HK.

Fagbevægelsens og HK’s faglige samarbejde med S-SF er af regeringen og i medierne blevet udlagt, som en ”forbrødring” og et ”giftermål”. Samtidig er der blevet talt om partistøtte til oppositionen og senest om direkte støtte til S-SF kampagnen: En Fair Forandring.

Men det er er ganske enkelt ikke korrekt. HK har for flere år siden droppet enhver form for direkte partistøtte, det skete på kongressen i 2005. Siden har HK og fagbevægelsen vundet indflydelse ved at samarbejde med hvem som helst, der arbejder for medlemmernes interesser. Som andre interesseorganisationer søger HK, at påvirke den politiske proces, for at kunne varetage medlemmernes interesser på en professionel måde. Derfor taler HK med de politiske partier og forsøger at påvirke dem. Det gælder alle partier fra Dansk Folkeparti hen over midten til Enhedslisten.

- HK vil samarbejde med alle, når blot det gavner medlemmerne. HK deltager i debatten, HK søger indflydelse og HK finder løsninger i fællesskab, hvor det er muligt, siger Kim Simonsen.
Af Ole Sønderby Petersen

Kommentér artiklen

En fagforening der støtter partier, er ikke den rette fagforening for mig. Hvordan kan de tro at alle under en fagforening passer til samme parti. Det kunne lige passe at jeg skulle betale til en...

Jeg er helt enig i, at HK skal samarbejde med alle partier, der vil HK noget. Jeg mener dog ikke, at samarbejde er lige med økonomisk støtte. Mine penge skal ikke gå til blå blok. Hvordan sikres j...

Jeg synes det er fint, man selv bestemmer om man vil støtte et bestemt parti. Jeg synes denne udmelding, som jeg lige har læst, er uklar. Jeg vil gerne støtte, og har derfor meddelt dette. Men h...

Oprettet: 18.06.10, kl. 15.07

Redigeret: 18.06.10, kl. 15.25 af Ole Sønderby Petersen


Ophavsret

Udgivet <18.06.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.