Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > Juni 2010 > Ingen VM i arbejdstiden > Foldbold på fleksen



Foldbold på fleksen

På den statslige arbejdsplads, hvor jeg arbejder, bliver der fodbold på storskærm i kantinen mandag eftermiddag. Men kravet er, at medarbejderne skal flekse ud og ikke må have vigtige opgaver, der sættes til side. Og der må ikke drikkes alkohol, så det bliver fodboldfest eller gravøl uden procenter og promiller! Selv skal jeg i øvrigt til møde i HK, så hvad mon HK gør? Ingen tvivl om at meningerne er meget delte i forhold til, hvor meget man skal gå op i fodbold. Jeg forstår godt dem, der føler, at det nogen gange bliver noget overdrevet i forhold til alle mulige andre sportsgrene. Men det samme kan vel også siges om royale brylluper, X-factor og lignende mediebaserede begivenheder, som nogen gange kommer til at sætte dagsordenen på både arbejdspladser og i de små hjem. Lad os håbe, at der er lige så stort et engagement, når det drejer sig om at få afvist regeringens såkaldte genopretningsplan og få nogle andre politiske boller på suppen i Danmark. Den store demonstration i tirsdags på Christiansborg Slotsplads var da i alt fald en rigtig folkefest.


Oprettet: 11.06.10, kl. 09.41

Redigeret: 11.06.10, kl. 09.41 af

Ophavsret

Udgivet <11.06.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.