Ny bog: Hårdt at være ledig
Hvis du tror, det er superfedt at gå ledig eller at være i aktivering, så bliver den myte effektivt aflivet i ny bog fra HK med udsagn fra flere end 1.500 ledige HK’ere.
”Det er hårdt som veluddannet menneske at blive behandlet på det niveau. Der sker en del talen ned til. Man kommer ind som menneske, og går ud som klient. Ironisk nok føler jeg mig mere passiv efter et møde med "systemet".”
”Systemet skal huske på, at det er mennesker, man har med at gøre og de fleste ledige føler, at de har mistet noget værdighed, og det er vigtigt ikke at tage mere fra dem.”
Sådan lyder to af de flere end 1.500 udsagn fra ledige HK’ere, som står at læse i en ny bog fra HK, ”Stemmer fra jobkøen”, som udkommer fredag.
Det er ikke negativt alt sammen. 121 ledige eller aktiverede HK’ere roser systemet – resten har kun dårligt at sige om deres situation.
Udsagnene er kommet frem i forbindelse med en undersøgelse blandt godt 5.000 af HK’s ledige og aktiverede medlemmer, som HK’s afdeling for arbejdsliv og analyse og Nyhedsmagasinet HK gennemførte i februar.
HK’s formand Kim Simonsen mener, at de mange negative udsagn er tegn på, at systemet omkring de ledige trænger til et grundigt eftersyn.
- Med bogen her har HK givet medlemmerne i arbejdsløshedskøen stemmer. Det er mennesker som dig og mig. Alle os, der har et godt job og regner med at blive ved med at have det. Alle os, der tror, vi har forsikret os godt, så vi kan få dagpenge og blive hjulpet videre, hvis det uheldige skulle ske, og vi mister vores job, skriver Kim Simonsen blandt andet i bogens forord.
- Der er al mulig grund til at tage de 1.500 stemmer alvorligt. Det er nødvendigt at skrue ned for kontrollen og op for tilliden og respekten i systemet. Af hensyn til det enkelte menneske, men også for samfundets skyld. For lige nu spilder vi gode kræfter, skriver HK-formanden.
Oprettet: 24.06.10, kl. 10.24
Redigeret: 24.06.10, kl. 14.49 af Niels Møller Madsen
Ophavsret
Udgivet <24.06.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.


Kommentér artiklen
hvordan hænger det lige sammen, fortæl mig det!!
[11.08.11] Af S
Læs hele kommentaren
Jeg kan kun igen give jer alle ret.
[02.09.10] Af Lykke Andersen, Kontorassistent
Læs hele kommentaren
Aktivering er i dag blot kassetænkning
[20.08.10] Af Frank Larsen, kontorassistent
Læs hele kommentaren
Ikke ok
[19.08.10] Af Vejleder, Vejleder HK
Læs hele kommentaren
Haves: frustration, ønskes: empati
[05.07.10] Af H. Salling
Læs hele kommentaren
Gør som FOA - sig nej til løntilskudsjobs!
[02.07.10] Af Lars Erik Mortensen
Læs hele kommentaren
Hovedløst - efteruddannelse istedet!
[28.06.10] Af Martin Pedersen
Læs hele kommentaren
Glæder mig til at blive 60 år.
[27.06.10] Af Kirsten Pedersen, Kontorassistent
Læs hele kommentaren
Hørt!
[25.06.10] Af Dorte, Træt af at være uden job
Læs hele kommentaren
Fri os for alle de kontroller.
[25.06.10] Af grethe Pedersen, Tandklinikassistent
Læs hele kommentaren
De uduelige Jobcentre - kassetænkning - udnyttelse
[25.06.10] Af TR
Læs hele kommentaren
Læs retningslinier for debat