Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > Juni 2010 > Politisk støtte eller ej - du vælger selv


Kontakt HK

Ring til HK
Telefon 7011 4545
Mandag-torsdag kl. 8-17
Fredag kl. 8-16

Fax: 3330 4099
Send E-mail

Øvrige kontaktoplysninger


HKs A-kasse
Telefon: 7010 6789

Fax: 3330 4549
Kontakt a-kassen


Politisk støtte eller ej - du vælger selv

Læs om HK's støtte til politiske partier og meld evt. fra, hvis du ikke ønsker, at dit HK-kontingent skal bruges til politisk støtte.

HK's kongres besluttede i 2005, at HK

• kan yde støtte til folketingsgrupper og politikere på grundlag af aftaler om gennemførelse af bestemte politiske opgaver og projekter, der er i HK-medlemmernes interesse

• kan deltage i valgkampe med egne budskaber og valgkampstrategi

• i særlige tilfælde kan yde støtte til udvalgte kandidater.

Det blev samtidig besluttet, at HK fortsat vil medvirke til åbenhed om økonomisk støtte til politisk arbejde.

Det er HK’s hovedbestyrelse, som i hvert tilfælde afgør, om der skal ydes støtte. Hovedbestyrelsen skal sikre sig, at støttemodtagernes værdigrundlag stemmer overens med HK’s.

Medlemmer, som ikke ønsker, at en del af deres faglige kontingent bruges til at påvirke den politiske proces, har ifølge loven ret til at melde fra. Du kan som medlem af HK vælge støtten fra ved at benytte kuponen som kan downloades her.

Har du tidligere sagt nej til støtte, gælder din framelding, så længe du er medlem af HK.

Kuponen skal altså kun bruges, hvis

• du som nyt medlem ønsker at melde fra

• du ikke tidligere har meldt fra, men ønsker at gøre det

• du har fortrudt, at du tidligere har meldt fra.

HK’s statsautoriserede revisorer registrerer antallet af frameldte. De medlemmer, som melder fra, er anonyme i forhold til HK. Derfor kan bidragene til støtte ikke trækkes fra den enkeltes kontingent.

De kontingentmidler, som ikke ønskes anvendt til støtte, overføres til enten

• en humanitær organisation

• solidaritetsarbejde og projekter, hvis målsætning stemmer overens med fagbevægelsens faglige og politiske prioriteringer

• forskningsprojekter, der sætter fokus på HK’ernes arbejdsliv, herunder arbejdsmiljø, kvalitet i arbejdet, livslang læring m.m.

De, som har modtaget de frameldte midler, bliver oplyst henholdsvis på HK-afdelingernes, forbundets og sektorernes hjemmeside.

Oprettet: 18.06.10, kl. 14.33

Redigeret: 18.06.10, kl. 15.22 af Niels Møller Madsen

Her er frameldingskuponen

Klik på overskriften og print pdf'en ud. Ønsker du at framelde dig politisk støtte, skal du udfylde kuponen nederst på pdf'en og senden den til:

Revisionsinstituttet

Skagensgade 1

Postboks 59

2630 Tåstrup


Læs også

HK giver ikke en pose penge til politiske partier

Færre siger nej til politisk støtte


Ophavsret

Udgivet <18.06.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.