- Det er forfærdeligt. Jeg ved, at det er handelsskolen, jeg brænder for. Men i de sidste par måneder har jeg kraftigt overvejet at droppe ud. Jeg kunne lige akkurat få pengene til at strække, da jeg var på SU. Men nu går det ikke. Selv når min ekskæreste betaler gymnastik for min datter og internet, er jeg stadig nødt til at ringe til ham sidst på måneden for, at vi kan få mælk og havregryn, siger Ulla Kirsten Jørgensen på 24, som er mor til otteårige Emily.

Ulla Kirsten Jørgensen begyndte i skolepraktik for lidt over et halvt år siden. Det vil sige, at hun nu har overstået cirka en fjerdedel af skolepraktikken. Men som tingene ser ud nu, så kommer hun aldrig til at gøre forløbet færdigt. Dermed vil hun heller ikke kunne gøre sin uddannelse færdig. Fordi hun ikke har råd.

En halv elevløn
På HG-grundforløbet får alle elever SU. Og er man heldig nok til at få en normal praktikplads, får man elevløn på i gennemsnit 11.000 kroner om måneden.
Men hvis en elev er nødt til at gå i skolepraktik, må eleven nøjes med en såkaldt skolepraktikydelse på bare 6.000 kroner om måneden. Og det gælder også, hvis man har børn. Og modsat SU’en, hvor enlige forældre kan få dobbelte SU, så er der intet at hente for elever i skolepraktik. Her kan man ikke en gang optjene feriepenge, og barsel er heller ikke mulig.

HK’s formand Kim Simonsen, mener, at elever i skolepraktik skal have elevløn frem for den meget lavere skolepraktikydelse.

- Det er fuldstændig hen i vejret, at enlige forældre på denne måde skal straffes for at tage en uddannelse. Vi har brug for, at de unge tager sig en faglig uddannelse, så vi skal lave et system, som får alle med. Jeg så meget gerne, at eleverne fik elevløn, når de er i skolepraktik, siger han.

Af Henrik Wancher

Ulla Kirsten Jørgensen sammen med datteren Emily. Foto: Kåre Viemose

Afhængig af ekskæresten

Da Ulla Kirsten Jørgensen startede i skolepraktik, var det ikke så slemt. Hun havde en kæreste, som havde en fast indkomst. Men det holdt desværre ikke.

Ekskæresten har dog været så flink at hjælpe lidt til med udgifterne.

Men nu har han meddelt, at han ikke kan blive ved med at betale til hende og hendes datter. Og Ulla Kirsten Jørgensens egen familie er ikke i stand til at hjælpe hende.

- Jeg kan simpelthen ikke få det til at hænge sammen. Jeg får udbetalt cirka 5.400 kroner om måneden, og når jeg først har betalt for vores lejlighed og alle de andre faste udgifter, så er der næsten ingenting tilbage, siger hun.

Nødvendig skolepraktik

Når Ulla Kirsten Jørgensen er i skolepraktik, er det fordi, der mangler næsten 8.000 praktikpladser i Danmark. Det betyder, at der står tusindvis af danske unge, der har svært ved at gøre deres uddannelse på HG færdig. En måde at afhjælpe situationen har været at tilbyde de elever, som ikke man finde en praktikplads ude i erhvervslivet, en skolepraktikplads.

I skolepraktikken præsenteres de igennem en simuleret virksomhed for de problematikker, der forbundet med at arbejde i et firma. Men skolepraktikken er altså et system, som falder udenfor SU-området. For nogen betyder det, at de er nødt til at opgive uddannelsen.

Christa måtte droppe ud

Christa Kjærgaard på 27 har netop været ude og gå en lille tur med sin søn Phillip. Han har slået sig ned i en lille sækkestol midt på stuegulvet, og det er kun med nød og næppe, at man kan overdøve Spiderman for at spørge, hvor gammel han er. Men så svarer han så til gengæld også både højt og stolt:

- Jeg er fire og et halvt!

Da Christa Kjærgaard slog op med kæresten blev det umuligt for hende at forsørge Phillip, datteren Kecia på syv et halvt og sig selv med pengene fra skolepraktikken..

- Jeg var brandærgerlig. Men når vi er tre, er vi nødt til at have lidt ekstra plads. Så efter at have regnet på det, fandt jeg ud af, at næsten alt, jeg ville få udbetalt, var væk, når huslejen var betalt, siger hun.

Christa Kjærgaard har kæmpet hårdt for at holde fast i skolepraktikken.

Inden hun droppede ud, tog hun kontakt til kommunen, fordi hun håbede på, at de ville være i stand til at hjælpe hende. Men det var forgæves. Hos kommunen sagde de klart, at der ikke var noget som helst de kunne gøre for hende.

- Jeg tror simpelthen, at politikerne har glemt det her område. Der bliver i hvert fald ikke tage højde for de enlige forsørgere. Det er for galt, siger hun.