150.000. Så mange danskere med en videregående uddannelse kommer vi til at mangle allerede i 2020, hvis vi ikke gør noget ved det. Samtidig kommer vi til at mangle 30.000 med en erhvervsuddannelse.

Det viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og løsningen ligger lige for, mener HK: Langt flere skal på voksen- og efteruddannelse.

- På bagkanten af krisen er vi nødt til at investere og skabe vækst i vores samfund igen. Og det mener jeg, at efteruddannelse er en af de vigtigste og mest effektive nøgler til. Vi kan ikke få al den uddannede arbejdskraft, vi får brug for om få år, ved bare at få flere unge til at tage en videregående uddannelse. Vi er nødt til også at finde løsninger på lidt kortere sigt. Derfor mener jeg, vi skal satse langt mere på voksen- og efteruddannelse, siger Kim Simonsen, forbundsformand i HK og fortsætter:

- Og det er ikke kun de ufaglærte, der har brug for mere uddannelse. Det er også dem, der er faglærte eller har en kort videregående uddannelse, som vi skal hjælpe til opkvalificering, siger han.

HK mener derfor, der skal gives efteruddannelsestilbud til alle, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller kun har en gymnasieuddannelse eller en erhvervsuddannelse.

Efteruddannelse er hurtigste løsning

Lars Andersen, direktør for AE er helt enig. For ifølge AE’s beregninger er det lige nu knap 50 procent af en ungdomsårgang, der får en videregående uddannelse, og selv hvis man antager, at man i 2020 har fået 60 procent af en årgang til at tage en videregående uddannelse, vil der stadig mangle over 100.000 med den rette uddannelse.

- Hvis hele uddannelsesløftet skal ske via ungdomsuddannelserne, så kommer de til at tage lang tid. Der er simpelthen et behov for, at flere tager en videregående uddannelse, og her er efteruddannelse et værktøj, der forholdsvis hurtigt vil kunne imødegå de ubalancer, vi kan forudse, siger han.

Han mener også, det er altafgørende, at mulighederne for efteruddannelse bliver forbedret fra centralt hold.

- Vi skal have et voksen og efteruddannelsessystem, der er mere strømlinet. Hvis det hele afhænger af den enkelte virksomheds velvilje over for efteruddannelse, kan det blive et problem. Og den enkelte lønmodtager kan komme til at uddanne sig for snævert og kortsigtet. Derfor er det centralt, at man som lønmodtager har nogle rettigheder, siger han.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

• I 2020 kommer der til at mangle godt 180.000 personer med en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, hvis uddannelsesløftet i de enkelte erhverv skal fortsætte i samme tempo som i de foregående 15 år.
• Der vil mangle omkring 30.000 med en erhvervsuddannelse, 50.000 med en kort videregående uddannelse, 80.000 med en mellemlang videregående uddannelse og 20.000 med en lang videregående uddannelse.
• Manglen på uddannede opstår, fordi det lige nu kun er 49,4 procent af de personer, der forlader grundskolen, som kan forvente at opnå en videregående uddannelse 25 år efter afslutning af grundskolen.
• På lang sigt kan man øge antallet af personer, der tager en videregående uddannelse ved at fokusere på at ændre de unges uddannelsesadfærd. Men det tager flere årtier, inden denne ændring slår igennem. Selv om man får realiseret, at 60 procent af en ungdomsårgang fuldfører en videregående uddannelse, vil det kun øge antallet af personer med en videregående uddannelse med 42.000 personer i 2020. Så mangler der stadig over 100.000 for at matche efterspørgslen til den tid.
• Som supplement til at flere unge skal tage en videregående uddannelse og gøre den hurtigere færdig, kan øget brug af efteruddannelse derfor bidrage til at mindske ubalancerne på arbejdsmarkedet i 2020. Det vil give en effekt allerede på kort sigt.
• Lige nu er det 5-6.000 personer, der hvert år opnår en videregående uddannelse ved at deltage i tilstrækkeligt mange kurser inden for det offentlige voksen- og efteruddannelsessystem. Det tal bør man øge betydeligt.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, analyse 6. maj 2011

HK’s løsning – ”Det dobbelte løft”:

Manglen på uddannet arbejdskraft kan ikke løses ved kun at løfte de ufaglærtes niveau. Mange faglærte eller folk med en kort videregående uddannelse har også brug for efteruddannelse og skal have den mulighed. Der er simpelthen brug for et dobbelt løft.

• Der gives et tilbud til alle, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller alene har en gymnasieuddannelse eller har en erhvervsuddannelse.

• Tilbuddet består i muligheden for at uddanne sig på en ydelse svarende til dagpenge i op til 3 år og få en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse.

De konkrete mål er:

• Mål 1: 30.000 ufaglærte og personer alene med en gymnasial uddannelse skal have en erhvervsuddannelse frem mod 2020. Det svarer til et årligt optag på 3.750 personer (fordelt over 8 år).

• Mål 2: 30.000 personer med alene en gymnasial uddannede og personer med en erhvervsuddannelse skal have en videregående uddannelse af kortere varighed i 2020. Det svarer til et årligt optag 3.750 personer (fordelt over 8 år).