HK’erne tjener på skattereform
De fleste HK’ere vil opleve at få lidt flere penge til sig selv – 320 kroner om måneden i gennemsnit – når skattereformen er fuldt gennemført. Undtagelsen er de langtidsledige, som vil tabe penge på reformen.
Lidt pænere tal på bundlinjen. Det vil de fleste medlemmer af HK opleve, som følge af forliget om skatten, som regeringen netop har indgået med Venstre og Konservative. Det viser beregninger, som HK’s analyseafdeling har udført på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
De fleste medlemmer af HK, godt 140.000, betaler ikke topskat, er ikke enlige forsørgere eller ledige. De vil i gennemsnit have 320 kroner mere til sig selv om måneden efter skat, viser beregningerne.
Største vindere på reformen bliver de enlige forsørgere blandt medlemmerne, der også betaler topskat. Denne gruppe - som består af lidt over 1.000 mennesker - står i gennemsnit til en gevinst på cirka 1.260 kroner om måneden.
HK’s gruppe af topskatteydere i øvrigt udgør næsten 24.000 medlemmer. De står til at få 850 kroner mere udbetalt pr. måned som følge af reformen.
Taberne er medlemmer berørt af ledighed, som ikke er enlige forsørgere. Dem er der næsten 20.000 af. Ledige er som regel ikke uden arbejde hele året. De får derfor også gavn af de øvrige skattenedsættelser for lønmodtagere.
Langtidsledige, der er ledige hele året, risikerer dog at lide et tab på op til cirka 370 kroner om måneden efter skat.
Beregningerne medtager ikke forventede generelle stigninger i afgifter, som ifølge tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, vil løbe op i 80 kroner om måneden pr. medlem.
Oprettet: 29.06.12, kl. 13.57
Redigeret: 03.07.12, kl. 13.28 af Niels Møller Madsen
Læs også
HK: God skattereform
En god skattereform for hovedparten af HK`s medlemmer. Det mener HK-formand Kim Simonsen efter regeringen indgik historisk bred skatteaftale med V og K fredag aften.
Ophavsret
Udgivet <29.06.12> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.

Kommentér artiklen
En sørgelig reform
[29.06.12] Af Kim A. Jørgensen, Teamleder - økonomi
Det sløve HK
[29.06.12] Af Peter Hansen, Kunderådgiver på dagpenge
Læs hele kommentaren
Trist!
[02.07.12] Af Kirsten, Jobjæger
Talmagi og skadeunderdrivelse
[04.07.12] Af Skat Lønborg
Læs hele kommentaren
Læs retningslinjer for debat