Flere sager om ansættelsesbeviser

Antallet af sager som HK må rejse på grund af mangelfulde ansættelsesbeviser,
er stigende. Fra 169 i 2000 til 269 i 2002, og i 2003 er der foreløbig rejst 93
sager. Det viser en opgørelse fra HK’s juridiske afdeling. Det betyder at
omkring fem procent af det beløb som HK årligt henter hjem til medlemmer, der
er blevet urimeligt behandlet af arbejdsgiveren, er godtgørelser for
mangelfulde ansættelsesbeviser.

Stigningen skyldes blandt andet at loven om ansættelsesbeviser der kræver at en
arbejdsgiver skriftligt skal oplyse en ansat om vilkårene for ansættelsen, blev
strammet i juli sidste år. Stramningen var nødvendig efter at EF-domstolen i en
dom havde præciseret at et ansættelsesbevis skal indeholde oplysninger om alle
væsentlige vilkår i ansættelsen.
Loven om ansættelsesbeviser foreskriver blandt andet at beviset skal afleveres
senest en måned efter ansættelsens begyndelse. Et mangelfuldt ansættelsesbevis
udløser normalt mellem 5- og 10.000 kroner til lønmodtageren. Og det er ikke
urimeligt, siger HKs næstformand, Mette Kindberg.

-Det er kun rimeligt at en lønmodtager får præcis besked om sine
ansættelsesvilkår. Det er omtrent den allermest nødvendige garanti for ikke at
blive misbrugt, og den er ikke mindst vigtig for ansatte hos arbejdsgivere uden
overenskomst. Hvis der opstår uenighed om ansættelsesvilkårene her, er en
lønmodtager bogstavelig talt på bar bund. For hvordan skal hun kunne bevise sin
ret? siger hun.

Lederen af HK’s juridiske afdeling, Lars Kristiansen, afviser samtidig at sager
om ansættelsesbeviser bliver rejst på baggrund af ubetydelige mangler, sådan
som DA for nylig påstod i dagspressen.

-Stigningen i antallet af sager skyldes ikke at vi går specielt efter
ansættelsesbeviserne som DA antyder. Stort set alle sager af denne slags er i
virkeligheden afledt af andre problemer, typisk i forbindelse med
afskedigelser. Og når vi støder på et problem her, så checker vi selvfølgelig
også ansættelsesbeviset. Beviserne er jo netop skabt for at den slags
uoverensstemmelser nemmere bliver løst, og så må vi altså konstatere at en del
arbejdsgivere stadig sløser med dem, siger han.