Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > Maj 2003 > Forslag til at nedbringe sygefravær



Forslag til at nedbringe sygefravær

Beskæftigelsesministeriets debatoplæg, som blev præsenteret den 6. maj, rummede
blandt andet følgende forslag:

At pålægge virksomheder med et meget højt sygefravær at søge ekstern
rådgivningsbistand.

At lade branchearbejdsmiljørådene overvåge udviklingen i sygefraværet og
udarbejde redskaber til støtte for virksomhedernes indsats.

At skabe en ny visitations- og opfølgningsmodel i den kommunale sagsbehandling
og forpligte dem til at opgøre alt sygefravær i en sammenlignelig statistik.

At lade den statslige refusion af sygedagpenge til kommunerne afhænge af at
kommunernes opfølgning sker til tiden.

At lade virksomhedernes lovpligtige sikkerhedsorganisationer beskæftige sig
systematisk med virksomhedens sygefraværspolitik.

At forpligte arbejdsgiverne til at gennemføre en tidlig indsats for at
nedbringe sygefraværet, eksempelvis ved at indføre fraværssamtaler. Til gengæld
kan de få en fast kontaktperson i den kommune hvor virksomheden ligger.

Oprettet: 07.05.03, kl. 13.56

Redigeret: 07.05.03, kl. 13.56 af Kaj Noppenau Sørensen


Ophavsret

Udgivet <07.05.03> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.