Pensionen skal behandles varsomt

De danske arbejdsmarkedspensioner på 620 milliarder har netop været i
regeringens søgelys. Et særligt udvalg under Økonomi- og Erhvervsministeriet
har undersøgt mulighederne for at liberalisere pensionssektoren, og udvalget
peger blandt andet på at pensionsopsparerne bør have større valgfrihed med
hensyn til hvor deres opsparing placeres.
- Det er godt at der sættes fokus på pensionssektoren. Vi er ikke afvisende
over for nye tanker på området, og vi er faktisk nået et pænt stykke af vejen
allerede. I Kommunernes Pensionsforsikring (KP) kan nye kunder i dag flytte
rundt med op mod en tredjedel af deres opsparede depot, siger HK/Kommunals
formand, Kim Simonsen, der er formand for KP.
KP varetager cirka 200.000 offentligt ansattes pensionsopsparing - heraf cirka
60.000 HK-medlemmers - og rummer aktiver på over 63 milliarder kroner.

Den totale liberalisering vil Kim Simonsen dog advare imod.
- Frit valg koster, og spørgsmålet er så om der er tale om ideologi eller sund
fornuft når nogle vil gøre det helt frit. Det kan blive en bombe under
samfundsøkonomien fordi det rokker ved solidariteten og sammenhængskraften i
den danske økonomi, og spørgsmålet er om der overhovedet er et behov. I KP er
vi i hvert fald ikke stødt på kravet om større liberalisering, siger han.
Kim Simonsen vil i stedet pege på behovet for at få skabt et mere
gennemskueligt pensionssystem.
- Vi ved at mange lønmodtagere mangler et overblik over hvilke
pensionsordninger de er med i. Men det risikerer en liberalisering at forplumre
yderligere. I stedet var det måske en ide at fremstille et pædagogisk
totalbillede af den enkelte lønmodtagers pensionsopsparing.

Danskernes samlede pensionsopsparing er i øvrigt på svimlende 1.482 milliarder
kroner der fordeler sig således:
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD): cirka 50 milliarder kroner.
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP): cirka 247 milliarder kroner.
Diverse arbejdsmarkedspensioner: cirka 620 milliarder kroner.
Individuelle ordninger: cirka 565 milliarder kroner - her af 340 mia. kr. i
pensions- og livsforsikringsselskaber og 215 mia. kr. i pengeinstitutter.