Sygefraværet skal ned

Der er store forskelle på sygefraværet i sammenlignelige virksomheder i samme
branche og det gælder både på det offentlige og private område. Det betyder at
der må være mulighed for at nedbringe sygefraværet i mange virksomheder. Sådan
lød meldingen fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen på konferencen
om sygefravær den 6. maj.
Konferencen var første skridt på vej til en handlingsplan på området, som
ministeriet vil søsætte til efteråret.
Beskæftigelsesministeren fremsatte ikke nogen klar målsætning for hvor langt
ned sygefraværet kan eller skal bringes - måske i lyset af at det danske niveau
ikke ligefrem er alarmerende. Selvom niveauet stiger støt hører det stadig til
blandt de laveste i EU. I Sverige, Norge og Holland er sygefraværet således 2-3
gange så højt som i Danmark.
Fra 1994 og frem til 2002 steg det danske sygefravær med en tredjedel, dog med
det væsentlige forbehold at en stor del af stigningen siden 1999 skyldes at
offentlige arbejdsgivere nu også medtages i statistikken.
Tilbage som et hovedproblem står at antallet af langtidssyge stiger markant.
Det samlede sygefravær svarede i 2001 svarer nu til cirka 142.000
fuldtidsansatte om året og heraf udgør fraværsperioder på under to uger cirka
halvdelen. Årligt er godt to tredjedele af arbejdsstyrken berørt af sygefravær.

I ministeriets debatoplæg henvises der blandt andet til den norske aftale om et
inkluderende arbejdsliv, som blev indgået i oktober 2001 imellem regeringen og
arbejdsmarkedets parter. Det er der grund til at glæde sig over, siger
socialpolitisk konsulent i HK, Carsten Riis.
- Netop den norske model har vist sig at fungere godt. Ikke blot i forhold til
at nedbringe sygefraværet, men også i forhold til at forlænge tilknytningen til
arbejdsmarkedet og til at gøre plads til flere svage grupper på arbejdspladsen.
I dag er over 40 procent af de norske lønmodtagere omfattet af ordningen og
sygefraværet er begyndt at falde. Der er dog et godt stykke ned til målet om en
reduktion på 20 procent af sygefraværet i 2005.
- Samtidig anbefaler vi at en dansk model bliver baseret på lokale
partnerskabsaftaler om for eksempel at fastholde sygemeldte medarbejdere.
Aftaler der vel at mærke bygger på en ramme, som er aftalt mellem
arbejdsmarkedets parter og regeringen, tilføjer han.

Et andet element, som HK og regeringen umiddelbart er enige om at kigge på er
øget adgang til at udstede deltidssygemeldinger. De indebærer at en sygemeldt
lønmodtager kan arbejde på deltid eller måske påtage sig en anden og mere
skånsom arbejdsfunktion i en periode.
- Men det forudsætter at en sådan sygemelding ikke kan misbruges af
arbejdsgiveren, og det undgår vi kun hvis der er lokale aftaler om at involvere
sikkerhedsorganisationen eller tillidsmanden, siger Carsten Riis.
Konferencen var samtidig startskuddet til debatten om hvordan sagsbehandlingen
i kommunerne bedst kan måles og vejes. Reglerne omkring sygedagpenge er
komplicerede og undersøgelser har vist at kommunerne har meget forskellige
måder at gribe dem an på.
Desuden skal de praktiserende læger tages med på råd, fordi de skal acceptere
at udstede et større antal deltidssygemeldinger.