Ledighed når nyt lavpunkt
Der er nu knap 47.000 ledige danskere – og kun omkring 4.500 af dem er HK’ere. HK’ernes ledighed følger nemlig godt med landsgennemsnittet og har nået et nyt lavpunkt på 1,9 procent.
Er du HK’er, har du højst sandsynligt et arbejde, og det hele kører bare derudaf. For ledigheden blandt HK’ere har nået et helt nyt lavpunkt. Den er nede på 1,9 procent. Den generelle ledighed på landsplan er på 1,8 procent.
- Det er positivt, at ledigheden er så lav. Men der er altså stadig nogle grupper, der hænger lidt, som vi ikke må glemme. Det er især de yngste og de ældste, siger Mette Kindberg, næstformand i HK.
I gennemsnit ligger ledigheden i HK 0,1 pct. over ledigheden for hele arbejdsmarkedet. Det er især blandt de unge HK’ere mellem 16 og 24 og de ældre mellem 50 og 59 at ledigheden er størst – og ligger lidt over landsgennemsnittet. Men det er dog også inden for disse aldersgrupper, at ledigheden er faldet allermest, så det er gået meget fremad.
Der kan være flere forklaringer på, at det især er de yngste og de ældste, der vejer tungest i ledighedsstatistikken.
- Ofte er det svært for nyuddannede at få deres første job, fordi mange arbejdsgivere søger arbejdskraft med erfaring. Og for de ældste gælder det, at arbejdsgiverne ikke er så tilbøjelige til at ansætte folk, hvis der er udsigt til, at de ikke har så mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Men her må arbejdsgiverne jo til at være mere åbne. De har jo brug for arbejdskraften, siger Mette Kindberg.
Det er også gået mere fremad for kvinderne end for mændene. Tidligere var der flest kvinder – især i 30-39 års alderen - der var ledige. Men nu er billedet vendt, så der i dag er en overledighed blandt mændene på 0,3 pct. point. Det er især blandt mænd på 40-59 år at der er en overledighed.
I øvrigt er ledigheden for HK'ere faldet 52 procent det seneste år målt på fuldtidsledige (fra 9.630 til 4594). For hele arbejdsmarkedet er antallet af fuldtidsledige faldet med 44 procent.
Gå videre til...
Ledighedsstatistik for HK og hele arbejdsmarkedet de seneste 13 måneder
|
|
Apr 07 |
Maj 07 |
Jun |
Juli 07 |
Aug 07 |
Sep 07 |
Okt 07 |
Nov 07 |
Dec 07 |
Jan 08 |
Feb 08 |
Mar 08 |
Apr 08 |
|
Ledige i alt |
3,3 |
3,0 |
2,8 |
2,6 |
2,6 |
2,5 |
2,3 |
2,2 |
2,1 |
2,6 |
2,3 |
2,1 |
1,8 |
|
Ledige HK’ere |
3,8 |
2,8 |
3,4 |
3,2 |
3,1 |
3,0 |
2,7 |
2,5 |
2,3 |
2,7 |
2,4 |
2,2 |
1,9 |
Kilde: Danmarks Statistik. Alle tal er i procent.
Oprettet: 30.05.08, kl. 12.37
Redigeret: 30.05.08, kl. 12.58
Ophavsret
Udgivet <30.05.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
