Sammenholdet knaser i alt for mange klasser
Dårligt sammenhold i klassen er skyld i at mange dropper ud af ungdomsuddannelser. HK vil have mere fokus på, hvordan man sikrer elevernes trivsel.
Dårlig stemning, mobning, larm og skældsord i klassen er skyld i en stor del af frafaldet på handelsskoler og erhvervsskoler. For hvis sammenholdet ikke fungerer, er de unge simpelthen mindre motiverede for at lære noget og for at holde ved deres uddannelse.
Det viser flere undersøgelser, og det bekræftes af de unge selv. Selvom der netop nu er stort fokus på at sætte tiltag i gang for at mindske frafald, bliver trivsel og sammenhold i klassen ofte glemt, fordi det er et diffust problem at gribe fat i.
- Der bliver sikkert gjort meget godt rundt på nogle handelsskoler, men samlet set er der ikke nok fokus på, hvor vigtigt sammenhold og trivsel i klassen er. Det er ikke af ond vilje, men skolerne mangler viden og værktøjer på området. Vi oplever mange, der henvender sig til os, fordi de mangler redskaber til for eksempel at få skabt en god omgangstone og håndtere konflikter, fortæller Karin Villumsen, specialkonsulent ved Dansk Center for Undervisningsmiljø.
I HK er man også bekymret for, om sammenholdet i en handelsskoleklasse bliver taget alvorligt nok.
- Jeg kan være bekymret for, at det meget er op til den enkelte lærer, om der skabes et godt arbejdsmiljø. Det er utroligt vigtigt, at der kommer mere fokus på at få skabt en fælles historie for en klasse, hvor alle er nye og ikke kender hinanden, siger Karin Bancsi, næstformand i HK.
HK har været med til at sikre, at der nu bliver lavet forsøg med studierådgivning på flere handelsskoler, så den enkelte elev kan få støtte og rådgivning. Men nu vil man gerne presse på for at kollektivet også kommer mere i fokus.
- Man er nødt til at skrue tempoet lidt ned i slowmotion i begyndelsen af skoleåret og sætte sig ned og få de unge til at fortælle om sig selv og deres baggrund, så de lærer hinanden at kende. Og så skal man have skabt nogle fælles værdier. Eleverne skal blive enige om, hvordan de gerne vil behandle hinanden, siger Karin Bancsi.
Hun vil tage problemstillingen op på flere niveauer. Blandt andet i bestyrelserne på skolerne, hvor HK har repræsentanter, og i Undervisningsministeriet, hvor man bør sætte flere midler af til at lave forsøg med at skabe mere sammenhold.
Karin Villumsen bekræfter nemlig, at man ikke ved nok om, hvad der virker i forhold til trivsel. Men hun har flere bud på, hvad man kan gøre.
- For det første skal en skoles ledelse bakke meget op om, at der kommer mere fokus på undervisningsmiljøer. Og så må man som lærer gå forrest ved at tilrettelægge undervisningen sådan at eleverne kan se hinandens styrker på forskellige områder. Så må man tale om værdierne i klassen og sørge for, at eleverne har et ansvar for stemningen, samtidig med at de altid skal have nogen at få hjælp fra, hvis der er noget, de ikke selv kan klare, siger hun.
Gå videre til...
Dårlig trivsel skyld i frafald - fakta:
Konklusioner fra rapport om undervisningsmiljø på ungdomsuddannelser - af Dansk Center for Undervisningsmiljø, 2007:
- Det at trives er en forudsætning for at lære noget.
- Venskaber og relationer i skolen er vigtige for eleverne, fordi de så har nogle at snakke med i pauserne og kan arbejde sammen med i timerne.
- Når de har venner og der er en god stemning i klassen, har de lyst til at komme i skole og lyst til at deltage i undervisningen og lære noget.
- Lærerne har stor indflydelse på omgangstonen, og eleverne vil generelt gerne have, at lærerne sætter rammer for en god omgangstone.
Læs også konklusioner fra denne rapport:
Analyse af frafald på erhvervsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne, 2006
Oprettet: 22.05.08, kl. 10.24
Redigeret: 22.05.08, kl. 12.24
Michelle Larsen 17 år, netop droppet ud af HHX i Nyborg: Jeg kan ikke se en grund til at blive på en uddannelse, hvor man ikke har det godt i klassen. På gymnasiet har de mange flere forsamlinger og aktiviteter. Det burde der måske have været flere af på handelsskolen. Så havde man fået flere chancer for at tale med flere af de andre og lære hinanden bedre at kende. Folk burde tænke mere over, hvordan man er over for andre mennesker. Så alle føler sig velkomne.
Vanja Custovic 17 år, HG i Herning: Et godt sammenhold i klassen betyder, at man ikke er bange for at sige noget og for at række hånden op. Vi havde mange problemer i klassen i begyndelsen. Kun fire ud af 20 elever er drenge, og der var rigtig mange konflikter mellem pigerne. Vi begyndte at lave flere sociale ting sammen. Vi var i København og tog i teatret sammen og sådan nogle ting. Det hjalp på sammenholdet
Pernille Enevoldsen 17 år, HHX i Thisted: Det er vigtigt, at man gør meget ud af at få et sammenhold i klassen, for så glæder man sig mere til at komme i skole. Det lyder måske meget folkeskoleagtigt, men det kan være en god idé at få lærere til at bestemme, hvem der skal sidde ved hvem i timerne. Det virkede i vores klasse, hvor man kom til at snakke med nogen, man ikke havde snakket med før, fordi man altid satte sig ved siden af de samme.
Patrick Kofoed 17 år, HHX i Hillerød: Vi har et utrolig godt sammenhold i vores klasse, hvor alle har nogen at tale med. Det betyder at det er sjovere at komme i skole. Jeg synes, man har et ansvar for at lære hinanden at kende i klassen. Både over for sig selv og de andre. Man kan begynde med at spørge til de andre, hvad de har lavet i weekenden.
Ophavsret
Udgivet <22.05.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
