Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > Maj 2008 > Seniorer på jobjagt fik flere brochurer end jobs



Seniorer på jobjagt fik flere brochurer end jobs

Der var ikke mange seniorer, der rent faktisk fik et job på Senior Jobbørs i denne uge.

Seniorerne mødte talstærkt op til beskæftigelsesministerens Jobbørs i Nationalmuseets hall, uden at få meget andet ud af det end opfordringer om at sende en ansøgning og et par gode råd om CV og jobsøgning.
Det fik nogle af de fremmødte til at mene, at de mange job lige så godt kunne være slået op på nettet.

Andre udtrykte skuffelse over udbudet af jobs var enten for kedeligt eller får smalt.
- Jeg er overrasket over, hvor få udbydere, der er. Jeg havde regnet med, at se flere større, erhvervsvirksomheder, sagde Jørgen, 50 år, som ikke vil have sit efternavn frem.

Godt flow med mange kontaktkort
De mange fremmødte seniorer gjorde et godt forsøg på at orienterer sig om, hvilke job, der kunne være interessante for dem. Hele dagen var de fremmødte arbejdsgivere optaget af at fortælle om deres udbudte stillinger til interesserede seniorer.
- Der er har været et godt flow. Og der har været rift om vores brochurer og materialer. Det var væk efter en time, kunne Anni Bengtsson fra Gladsaxe kommune fortælle, da jobbørsen lukkede. Kommunen havde ikke ansat nogen seniorer i løbet af dagen, men var glade for at have uddelt over 50 kontaktkort til seniorer, som muligvis var interesserede i et job i kommunen.

Meningen med jobbørsen var, at give seniorerne et blidt skub ud på det danske arbejdsmarked, der i øjeblikket slet ikke kan blive mættet, fordi de unge årgange er langt mindre end de årgange, som er ved at trække sig tilbage fra arbejdslivet for at nyde deres otium.

Af Niels Fessel Juul

Kommentér artiklen

Oprettet: 28.05.08, kl. 09.32

Redigeret: 30.05.08, kl. 13.35 af Niels Fessel Juul

Hvad fik du ud af Jobbørsen?:

Anni Brinkløv, 61 år
Jeg synes bestemt, at der er jobs for min aldersgruppe. Men jeg synes ikke, jobbene passer så godt til mig.Det ville have været skønt med mere til folk, som er kreativt minded. Uvalget af jobs er lidt tørt. Jeg har været henne ved Forsvaret, for at høre, om de kunne hjælpe en over tres. De søger folk som mig i deres civile afdeling.

Mariannne Nyland, 50 år
Jeg har meldt mig til senior- erhvervs- netværk, som er et netværk for seniorer, der hjæper hinanden med at finde job. Jeg har også kigget på et job som projektkoordinator i Tryg, hvor jeg har været vikar før i tiden. De udbudte jobs kunne have været lidt mere instressante.

Torben Ryhede, 64 år
Jeg har ikke fundet noget job på standerne. Jeg har lyttet til Hjerne Madsen og arbejdsmarkeds- chefen og taget pjecer med hjem til at studere. Der er et bredt udvalg af job. Men der mangler mere til akademikere – jeg er selv akademiker.


Ophavsret

Udgivet <28.05.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.