Virksomheder kan frit diskriminere

Kan det være rigtigt, at arbejdsgivere selv skal have lov til at bestemme, om de synes, en medarbejder taler godt nok dansk? Så de helt frit kan droppe at ansætte eller fyre en person ud fra deres eget frie skøn af deres sprogkundskaber? De spørgsmål ville HK gerne have stillet EF-domstolen, men det har Højesteret sagt nej til.

- Jeg synes, det er forrykt, at man ikke har objektive krav til sprogkundskaber, der kan stille jobansøgere lige. Det er skandaløst, at man ikke giver mulighed for at få ført sagen ved EF-domstolen, fordi det ville være en god mulighed for netop at få belyst problemstillingen og opstillet nogle fælles kriterier, siger Karin Bancsi, næstformand i HK.

Det er en helt konkret sag, HK gerne ville have afprøvet ved EF-domstolen, men som Højesteret har givet afslag på. Sagen drejer sig om en mand med anden etnisk baggrund end dansk, som blev fyret fra en virksomhed, fordi ledelsen ikke mente, han talte godt nok dansk. De nedlagde den afdeling, han arbejdede i og oprettede i stedet en ny, som han ellers var fint kvalificeret til at overgå til. Men virksomheden valgte at beholde hans danske kollega frem for ham. HK førte derefter sag om forskelsbehandling i Sø- og Handelsretten, men tabte. Retten fastslog, at manden talte godt dansk, men frikendte alligevel virksomheden med den begrundelse, at det er op til den enkelte virksomhed at vurdere, om en jobansøger har de rette sprogkundskaber til et job.

- Det åbner op for skjult diskrimination, for på denne måde kan arbejdsgivere altid gemme sig bag, at det er op til dem at vurdere sprogkundskaber, og at de har vurderet, at de ikke er gode nok. Så det vil være meget svært at bevise den diskrimination, der desværre finder sted alt for ofte, siger Karin Bancsi.

Advokat Mette Østergård, der førte sagen, mener også, at kendelsen er forkert.

- I loven om forskelsbehandling er der delt bevisbyrde, og det synes jeg, man har overset i denne sag. Man efterprøver ikke virksomhedens skøn af mandens sprogkundskaber, men lader det være helt op til arbejdsgiveren at vurdere det. Det burde efter vores opfattelse være forelagt EF-domstolen. For hvad betyder det for fremtidige sager? Må man slet ikke have accent? Eller hvordan skal man egentlig tale for at kunne arbejde? Vi havde også anmodet om, at manden kunne få lov til at afgive forklaring i Højesteret, så man her også kunne vurdere hans sprogkundskaber, men det har Højesteret også afvist uden begrundelse, siger Mette Østergård.

Selv om denne sag ikke ender for EF-domstolen, er man i HK fast besluttet på at blive ved med at kæmpe for, at der kommer nogle fælles kriterier for, hvor godt ens dansk skal være for at man kan arbejde, så man undgår diskrimination.

- Vi må blive ved med at gøre opmærksom på problemstillingen og gøre vores yderste for at få flere af disse sager på bordet. Vi må opfordre til, at alle, der mener, at de har været udsat for diskrimination i forhold til deres sprogkundskaber på jobbet, må henvende sig til os, så vi kan prøve deres sager. Det er den eneste vej frem. Og så må arbejdsgiverne hinanden imellem sørge for, at det ikke bliver acceptabelt at diskriminere på denne måde. Der bør være større selvjustits, siger Karin Bancsi.

Af Kirsten Marie Juel Jensen