Døden er et livsvilkår. Alligevel har mange af os svært ved at tale om døden, når den kommer tæt på. Når kollegaen mister sin ægtefælle, sit barn eller en anden nærtstående, bliver vi berøringsangste, og det kan have store konsekvenser for den, der står midt i sorgen. Eksperter mener, det er vigtigt, at vi bliver bedre til at tackle sorg:

- Det er vigtigt at forstå, at evnen til at sørge er evnen til at forandre sig. Man må finde en ny måde at være sig selv på, og det kan man kun gøre i nærvær med andre mennesker, forklarer psykoterapeut Marianne Davidsen-Nielsen. Hun er forfatter til bogen ”Den nødvendige smerte” og underviser i krise- og sorgbehandling.

- Derfor er det også rigtig vigtigt, hvordan omverdenen og derfor også arbejdspladsen reagerer. At man ikke trækker sig væk fra den sørgende, men er til stede og støtter, siger Marianne Davidsen-Nielsen.

Hun opfordrer til, at man går samme vej på arbejdspladser som på skoler og udarbejder en politik for, hvad man gør, når en medarbejder mister en nærtstående.

Det mener HK’s næstformand Mette Kindberg er en god ide:
- Vi skal turde sige noget til den, der har mistet, men samtidig respektere personens grænser. Derfor skal det selvfølgelig ikke blive for firkantet. Men jeg tror, at omsorgsplaner kan være med til at give tryghed på arbejdspladsen, fordi man har talt sammen om det her og har fået nogle redskaber, før det sker, siger hun.

En gråzone
På skoler og daginstitutioner har man haft succes med at indføre omsorgsplaner med hjælp fra Projekt OmSorg i Kræftens Bekæmpelse. De har gennem en årrække sat fokus på børns sorg og på, hvordan skoler og daginstitutioner håndterer, at en elev mister en forælder eller søskende. Spørger man hovedkræfterne bag projektet, er deres indtryk, at håndteringen af sorg på arbejdspladserne er en gråzone. Her afhænger håndteringen fuldstændig af den enkelte leder og kollega.
- Mit indtryk er, at der generelt intet bliver gjort på arbejdspladserne, siger Jes Dige, pædagogisk psykologisk konsulent i Projekt OmSorg.

- Selvfølgelig er det individuelt, og det vil nok altid være sådan, at hvis en kollega selv har oplevet at miste, vil de driste sig til at sige noget til personen. Men generelt bliver der intet gjort. Jeg snakkede for nylig med en tømrer, der havde mistet sin kone. Han fortalte, at den eneste på arbejdet, der nævnte konen, da han kom på arbejde igen, var lærlingen. Ingen andre sagde noget. Så er det altså svært at sidde i en skurvogn med ti kolleger.

At mange virksomheder har sundhedsordninger, der giver mulighed for at få psykologhjælp, har Jes Dige ikke meget fidus til.
- Det kalder jeg fattighjælp. En psykolog er jo en, man går til en time om ugen eller måske hver 14. dag. Hvad så med alle de andre timer? Det vi skal frem til er, at vi som samfund bliver bedre til at tackle sorg. At familie, venner og kolleger gør det, psykologen gør. Og her er der ikke tale om kunstgreb. Det gælder bare om at sige noget. Tal højt. Spørg.

Af Nanna Kathrine Kristensen

7 gode råd – sådan møder du en kollega i sorg

- Anerkend kollegaens sorg. Hvis du ikke ved, hvad du skal sige, så sig det.
- Vær ikke bange for at gøre personen ked af det ved at sige noget. Det er han eller hun allerede.
- Tro ikke, at sorgen går over efter et par uger eller måneder. Smerten kan være allerstørst efter et halvt eller et helt år. Bliv ved med at spørge til, hvordan det går.
- Spørg, bliv og lyt. Når du spørger, skal du give dig tid til at høre svaret.
- Hjælp med praktiske ting, når du kan. Selv små ting, kan være helt uoverskuelige, når man er i sorg. Tilbyd at tage en arbejdsopgave eller hent en kop kaffe, når du alligevel selv skal have en.
- Tag selv kontakt. Det er ikke nok at sige: ”Du kan altid ringe til mig”. For mange sørgende er det uoverskueligt selv at tage initiativet. Bliver du afvist, så spørg igen en anden dag.
- Undgå at sige ting som ”det skal nok gå” og ”du må også se af at komme videre”. Det virker sårende, fordi det bagatelliserer sorgen og sætter en tidsfrist på, hvor lang tid man har til at komme sig.

4 gode råd til ledere

- Vis rummelighed og forståelse. Giv plads til individuelle behov. Tag gerne en snak med personen tidligt i forløbet, om hvad han eller hun har brug for. Nogle har det bedst med at arbejde som før, andre har brug for fleksibilitet og aflastning.
- Tag med jævne mellemrum en snak med medarbejderen om, hvordan det går, f.eks. en gang om måneden.
- Sæt dig ind i hvad sorg er, så du ved, hvilke reaktioner, der kan komme.
- Udarbejd en omsorgsplan sammen med dine medarbejdere. Kontakt Projekt Omsorg i Kræftens Bekæmpelse, hvis du vil vide mere om, hvordan man gør.