Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > Maj 2009 > Fritidsjob skal få unge indvandrere ind på arbejdsmarkedet



Fritidsjob skal få unge indvandrere ind på arbejdsmarkedet

Et nyt projekt i HK Midt skal via et fritidsjob integrere unge indvandrere på arbejds- markedet. En ny undersøgelse har vist, at unge, der har haft et fritidsjob, har markant større chance for at gennemføre en uddannelse.

Et projekt, der skal give unge indvandrere mellem 15-18 år en fod indenfor på arbejdsmarkedet begynder inden for den næste måned i HK Midt. Her har HK/Handel Midt lavet en aftale med den lokale brugs og boldklubben OKS, hvor der kommer mange unge med anden etnisk baggrund end dansk. Boldklubbens opgave er at finde primært unge indvandrere, der har lyst til at få et fritidsjob. HK Midt fungerer som led mellem boldklubben og fritidsjobbet i brugsen.

Michael Mai, afdelingssektorformand i HK/Handel Midt, er initiativtager til projektet.
- Hovedtanken er, at det er nemmere for de unge at komme ind på arbejdsmarkedet senere, hvis de har haft foden inden for via et fritidsjob. De lærer at begå sig på en arbejdsplads, og mange detailhandler rekrutterer også elever blandt deres fritidsjobbere, så de får nemmere ved at få en praktikplads senere, hvis de ønsker at gå den vej, siger han til Nyhedsmagasinet HK.

Fritidsjob giver gode erfaringer
Fritidsjobbet skal give de unge indvandrere gode erfaringer og kontakt til etnisk danske unge.
- De unge får en større kontaktflade, da der er etnisk danske unge på arbejdspladsen, som de måske ellers ikke ville have mødt. De kan her få sig en snak om arbejde og uddannelse, og de kan få brugt deres dansk, hvis nogle af dem har brug for det. Fritidsjobbet giver dem en følelse af ansvar og kan også være med til at ruste dem til at tage en uddannelse, siger Michael Mai.

Projektet finder opbakning i en netop offentliggjort analyse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der viser, at for unge indvandrere og efterkommere, der har haft et fritidsjob i teenageårene, er sansynligheden 2,5 gange større for beskæftigelse senere end de, der ikke har. Det påvirker også sansynligheden for at gennemføre en uddannelse. Chancen for at gennemføre en erhvervsuddannelse er tre gange så stor for de, der har haft fritidsjob.

Håbet er, at der med projektet kan skabes en sammenhængende dagligdag for de unge, der består af uddannelse, fritidsjob og fritidsaktiviteter i klubben. I første omgang begrænser projektet sig til cirka seks unge med anden etnisk baggrund end dansk og den ene brugs, men kan udvides, hvis det bliver en succes, fortæller Michael Mai.

Af Pernille Urth

Oprettet: 06.05.09, kl. 13.18

Redigeret: 07.05.09, kl. 12.57

Se rapporten fra fritid til job her

Personer, der har haft fritidsjob som teenager, vil oftere gennemføre en uddannelse

Indvandrere og efterkommere

Etniske danske

Erhvervs-faglig udd.

3,3 gange oftere

1,8 gange oftere

KVU

2,1 gange oftere

2,1 gange oftere

MVU

2,2 gange oftere

2,1 gange oftere

LVU

1,4 gange oftere

1,6 gange oftere

Kilde: ’Fra fritid til job’, Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2009
Note: Tabellen viser ændringer i sandsynligheden for at have en uddannelse indenfor de fire uddannelseskategorier for personer, der har haft et fritidsjob, sammenlignet med de, der ikke har haft ét.

KVU = kort videregående uddannelse, MVU = mellemlang videregående uddannelse, LVU = lang videregående uddannelse.


Ophavsret

Udgivet <06.05.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.