Tjek EU-kandidaterne her
Hvad vil partierne arbejde for i EU, som får en betydning for dig på arbejdsmarkedet?:
Socialdemokraterne:
Vil sikre lønmodtagernes rettigheder, når der laves regler om arbejdsmiljø, tales om beskyttelse af løsarbejdere fra andre lande og beskyttelse af ansatte i forbindelse med virksomhedsovertagelser.
Vil arbejde for at kollektive overenskomster og konfliktret respekteres fuldt ud, lige meget hvor man arbejder.
Vil sikre ret til børnepasning for alle.
Vil bekæmpe den kønsbestemte lønforskel.
Vil arbejde for flere kvindelige ledere og lige deltagelse i det politiske liv.
- De øverste tre kandidater: Dan Jørgensen, Britta Thomsen og Christel Schaldemose
Læs mere på Socialdemokraternes valgside
Det Radikale Venstre:
Vil arbejde for at øremærke 14 ugers barsel til fædre.
Vil etablere EU-regler om barselsfonde i alle EU-lande
Vil sikre styrket studentermobilitet på alle niveauer, så det bliver nemmere at komme på udveksling både når det gælder folkeskole, erhvervsuddannelser, videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelse.
- De øverste tre kandidater: Sofie Carsten Nielsen, Johannes Lebech og Lotte Rod
Se mere på De Radikales valgside
Socialistisk Folkeparti:
Vil arbejde for et nej til østeuropæiske lønninger på danske arbejdspladser.
Vil have en garanti for konfliktretten.
Vil arbejde for skrappere regler for arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.
- De tre øverste kandidater: Margrethe Auken, Emilie Turunen og Fathi El-Abed
Se mere på SF's valgside
Det Konservative Folkeparti:
Vil styrke det europæiske indre marked og arbejde for, at danske virksomheder har de bedste konkurrence- og erhvervsvilkår.
- De øverste tre kandidater: Bendt Bendtsen, Christian Wedell-Neergaard og Pernille Høxbro
Se mere på De Konservatives valgside
Liberal Alliance:
Vil arbejde for et Europa, hvor borgerne kan bevæge sig frit mellem landene, lære af hinanden og udveksle varer og tjenesteydelser uden at skulle bekymre sig om landegrænser.
- De øverste tre kandidater: Benjamin Dickow, Filip Berghamar og Peter Hjortkjær Jørgensen
Se mere på Liberal Alliances valgside
Venstre:
Vil arbejde for at fremme det Indre Marked og konkurrencen i EU.
- De øverste tre kandidater: Jens Rohde, Charlotte Antonsen og Poul Dahl
Se mere på Venstres valgside
JuniBevægelsen:
Vil arbejde for, at EU’s love skal opfattes som fælles mindsteregler. Hvis Danmark for eksempel vil gøre endnu mere for at beskytte retten til overenskomster, skal de have lov til det.
- De øverste tre kandidater: Hanne Dahl, Keld Albrechtsen og Inger-Marie Tryde Martensen
Se mere på Junibevægelsens valgside
Folkebevægelsen mod EU:
Vil arbejde for et øget nordisk samarbejde og et samarbejde mellem de europæiske lande, men er imod EU.
- De øverste tre kandidater: Søren Søndergaard, Ditte Staun og Rina Ronja Kari
Se mere på Folkebevægelsens valgside
Dansk Folkeparti:
Er modstander af EU og ønsker i stedet blot et tæt samarbejde mellem selvstændige europæiske lande.
- De øverste tre kandidater: Morten Messserschmidt, Kenneth Kristensen Berth og Anna Rosbach Andersen
Se mere på Dansk Folkepartis valgside
Oprettet: 26.05.09, kl. 13.30
Redigeret: 26.05.09, kl. 14.08 af Kirsten Marie Juel Jensen
Ophavsret
Udgivet <26.05.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.








