Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > Maj 2011 > 28 procent færre tager efteruddannelse



28 procent færre tager efteruddannelse

Siden januar har personer med en videregående uddannelse selv skulle betale for erhvervsrettet efteruddannelse. Det har ført til et fald i deltagelsen på 28 procent, viser nye tal. Katastrofalt, mener HK.

Regeringens besparelser på efteruddannelse har allerede haft store konsekvenser for deltagelsen, viser nye tal fra Undervisningsministeriet.

Siden januar har personer med en videregående uddannelse selv skulle betale alle udgifter ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Det kan fx være AMU-kurser i IT, sprog eller merkantile fag. Det har betydet et fald i deltagelsen på 28 procent i første kvartal af 2011 i forhold til samme periode sidste år. Størst er faldet på de fag, som har mest brugerbetaling og lavest på de fag, som har mindst.

På IT-fag alene har der været et fald i deltagelsen på 43 procent, og det er nogle af de mest anvendte kurser blandt HK’s medlemmer.

HK har advaret mod at spare på efteruddannelse, og den nye udvikling er katastrofal, mener HK’s formand Kim Simonsen.
- Vi havde forventet, at besparelserne ville give et fald i deltagelsen, men tallene er endnu værre, end vi frygtede. Rigtig mange er blevet forhindret i at opkvalificere sig og få nye kompetencer. Taberne bliver især de ansatte på små og mellemstore virksomheder og deres arbejdsgivere, men det har også konsekvenser for hele landet på sigt.

- Jeg har sagt det før, men understreger det gerne igen – det er vanvittigt at spare sig ud af krisen og skære på uddannelsesområdet, hvor vi i virkeligheden burde investere og opruste for at klare os i fremtiden. Konsekvensen af regeringens sparekniv kan kun blive et dummere Danmark, siger Kim Simonsen.

Nedenfor kan du i tabellen se det præcise fald inden for de forskellige kategorier.

Af Pernille Urth

Kommentér artiklen

Gå videre til...

I tabellen kan du se aktiviteten i forskellige fag inden for efteruddannelse har ændret siden 1. kvartal af 2010

Kilde: Undervisningsministeriet. FKB står for fælles kompetence beskrivelse.

Oprettet: 26.05.11, kl. 15.08

Redigeret: 27.05.11, kl. 10.36 af Pernille Urth

Læs mere..


Finanslov bremser vækst og udvikling

Mange offentlige og private virksomheder bliver hårdt ramt af regeringens besparelser på efteruddannelse.


Finanslov: Store nedskæringer på efteruddannelse

Regeringens voldsomme besparelser på erhvervsuddannelserne er vanvittige og går stik imod eksperters råd og alle udenlandske tendenser.


Tusindvis af HK’ere mister uddannelse

Regeringen vil skære i midlerne til efteruddannelse af især HK’s medlemmer. Skolerne, der udbyder kurserne, forudser alvorlige konsekvenser for mulighederne for efteruddannelse.


Ophavsret

Udgivet <26.05.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.