Du er her: hk.dk > Nyheder > Nyhedsarkiv > Maj 2011 > Fakta om efterlønsreformen



Fakta om efterlønsreformen

Regeringen har indgået aftale med Dansk Folkeparti og Radikale om en efterlønsreform. Aftalen er ikke vedtaget endnu og har derfor ingen indflydelse på din eksisterende efterlønsordning. Men det kan reformen få, hvis den bliver vedtaget efter et folketingsvalg.

Reformen lægger op til at efterlønsperioden bliver forkortet til tre år. Efterlønssatsen vil blive forhøjet til højeste dagpengesats i alle tre år, men til gengæld vil der være endnu højere modregning for pensioner i efterlønen. For mange vil det betyde, at de får markant mindre ud af deres efterlønsordning.

Derudover bliver de forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen, der blev besluttet med Velfærdsaftalen i 2006, fremrykket med fem år. Det betyder fx, at du først kan komme på efterløn, når du er 62 år allerede fra 2017 i stedet for 2023.

Blandt en række andre ændringer, foreslås det at man skal kunne få sine allerede indbetalte efterlønsbidrag udbetalt skattefrit.

Reformens hovedelementer

  • Efterlønsperioden forkortes gradvist fra 2018 og frem til 2023, hvor man kan gå på efterløn som 64-årig og få efterløn i tre år.
  • Velfærdsforliget fra 2006 bliver rykket frem, så efterlønsalderen bliver 62 år allerede fra 2017.
  • Efterlønssatsen bliver forhøjet til 100 procent af maksimale dagpengesats i hele efterlønsperioden, når den er forkortet til tre år (i dag er den på 91%).
  • Reduktionen i efterlønnen øges fra 60 pct. til 80 pct. af modregningsgrundlaget vedrørende pensionsformue.
  • I 2012 bliver det midlertidigt muligt at få en skattefri udbetaling af efterlønsbidraget (dog kun op til 60.000 kr).
  • Der indføres en særlig seniorførtidspension for personer der er særligt slidt.

Hvornår kan reformen træde i kraft?
Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige om at gennemfører reformen efter først kommende folketingsvalg. Ordningen kan ikke træde i kraft endnu idet efterlønsordningen og pensionsalderen er bundet af et politisk forlig, der blev lavet i 2006 - Velfærdsforliget. Med i dette forlig var også Socialdemokraterne. Da der på Christiansborg er en politisk skik, at indgåede forlig kun kan ændres, hvis alle parter er enige og da Socialdemokraterne forlod forhandlingerne i denne omgang, kan forliget først vedtages og træde i kraft efter næste folketingsvalg.

Af Thomas Flygare, HK's a-kasse

Kommentér artiklen

Bliver det også muligt at få det indbetalte beløb via fleksjobordningen udbetalt skattefrit?? Som krølle på den tidligere overskrift om løntrykkeri, så giver den forslåede fleksjobreform netop...

Lov om seniorjob, siger at hvis din dagpengeperiode udløber, skal der være mindre end fem år til du kan gå på efterløn for at du er berrettiget til seniorjob, så hvis du efter evt. nye efterlønsreg...

Jeg har læst om at man skal have boet i Danmark i 47 år mod nu 40 år, fra det fyldte 15. år hvis dette træder i kraft. Hvor mange mennesker kommer i klemme, hvis det ændres? I en verden hvor man...

Seniorjob-ordningen blev jo indført, mens dagpengeperioden var 4 år. I hvor mange år kan man egentlig have et seniorjob nu????? Selvfølgelig vil arbejdsgiverne trykke lønnen. Jeg så for et styk...

Vi bør gå i strejke alle samme - dem af os der 40'erne har allerede arbejdet mellem 20 -30 år. I eget tilfælde siden jeg var 16 år. Dvs. at jeg er 66' og kan derfor skyde en hvid pil efter efterløn...

Hej. Jeg er ledig og 56 år gammel, født i 2. halvdel af 1954, så jeg kan først få efterløn som 61-årig. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad den nye reform evt. vil betyde i forbindelse med et s...

Oprettet: 16.05.11, kl. 12.33

Redigeret: 19.05.11, kl. 15.11 af Niels Møller Madsen

Læs også


Hvad betyder reformen for mig?

Hvad reformen betyder helt præcist for dig, vil afhænge af hvornår du er født, hvor gammel du var, da du fik dit første "rigtige" arbejde, og og hvor stor din pensionsopsparing er. På nedenstående link kan du finde ud af mere om reformen:

Beskæftigelsesministeriets oversigt over reformens konsekvenser

Tjek finansministeriets faktaark

Se hvornår du har ret til efterløn*

* Hvis tilbagetrækningsreformen bliver vedtaget


HK: En trist dag for den danske velfærd

Tilbagetrækningsre- formen er et angreb på den danske velfærd og en reel afskaffelse af efterlønnen, mener HK.


Læs også HK store tema om efterløn


Ophavsret

Udgivet <16.05.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.